Drop brovægten - vej indholdet mens du læsser det

Certificering er nøgleordet bag nyt vejesystem fra Thorsen Teknik.

Det er ikke svært at finde et vejesystem til at sætte i din læssemaskine. Men det er straks en anden sag at finde noget, der samtidig gør, at du kan skrotte turen forbi brovægten. Loadmaster-systemet har præcis den egenskab.

»Det specielle er, at systemet er certificeret som en brovægt. Derfor behøver man ikke selv eje en brovægt eller køre forbi den lokale foderstof. Data fra vejningen er tilstrækkelig dokumentation,« forklarer indehaver Torben Thorsen.

Vejesystemet har både wifi- og gps-opkobling. Så systemet kan automatisk sende vejedata videre til en pc eller smartphone.

»Dokumentationen har man så at sige elektronisk, efterhånden som man læsser materialet«, fremhæver Torben Thorsen og fortsætter:

»Systemet fås med en lille og stor terminal. Den lille koster 16.000 kroner eks. moms og er ikke certificeret. Den store koster 35.000 kroner eks. moms. Den har så til gengæld den fornødne certificering, uddyber Torben Thorsen«.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.