Effektiv finsk stensamler

Problemer med sten i marken? Så kunne den finske Elho Scorpio 550 stensamler være en løsning.

Elho stensamlerne, der importeres til Danmark af Rytter Maskiner ved Randers, er designet og fremstillet på den finske vestkyst, hvor indlandsisen har efterladt store mængder sten i alle størrelser. Siden istiden har landmænd på de kanter kæmpet med disse sten, som hvert år forårsager nedbrud.

Rytter Maskiner har i år solgt et eksemplar til CC Maskinstation i Terndrup i Nordjylland.

»Den arbejder fuldstændigt, som den skal, og den har været nem at sætte sig ind i. Når vi valgte den, er det bl.a., fordi den er fuldhydraulisk og har en boogie-aksel og går jævnt hen over marken«, siger Allan Christensen, CC Maskinstation.

Effektiv samling af sten har været et af kriterierne, da producenten udviklede Elho Scorpio 550. Maskinen er fuldhydraulisk opbygget, og både stenriven og opsamlerrotoren er reversible, hvis sten skulle komme i klemme - en fordel for traktorføreren, som ikke behøver stå ud af førerhuset.

Den brede stenrive på 5,5 meter har tænder af Hardox stål, som er svejset på røret med en lang svejsning. Opbygningen er med indvendige lejer i røret og er monteret, så stenene ikke kommer i klemme ved overgangen til indmaderen til stenkassen. Stenriven har automatisk dybdekontrol, men kan også styres manuelt fra førerkabinen.

Ud over opgaver i landbruget, på gartnerier og planteskoler kan den også bruges til opsamling af byggeaffald på byggepladser, renoveringer, vejbygning og andet.

Faktaboks

Elho stensamlerne

  • Maskinen er fuldhydraulisk opbygget. 
  • Både stenriven og opsamlerrotoren er reversible. 
  • Importeres af Rytter Maskiner.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.