Første FarmDroid er på søen

Hvad betyder det for jer at få en pris fra Frankrigs store maskinmesse?

»Først og fremmest er vi megaglade og stolte over at blive anerkendt af en de største maskinmesser i Europa. Når folk knokler i hele organisationen, er det selvfølgelig et stort skulderklap at få«.

Er det så blevet nemmere at sælge i denne uge?

»Salget for i år er ved at være der, i og med at landmændene er ved at være færdige med såningen. Men vi har fået meget opmærksomhed og omtale i medier i hele Europa og i hele verden«.

Hvordan går det ellers med udbredelsen af jeres robot i denne sæson?

»Vi har oplevet stor interesse fra nye markeder og har bl.a. fået den ud i nye lande som Italien, Frankrig og Litauen, og så har vi også sendt den første robot til Canada. Den er faktisk ude på søen lige nu«.

Hvordan får man lige solgt en FarmDroid til Canada?

»Robotten var åbenbart rygtedes via noget familie hos en af vores kunder i Tyskland. Den skal overraskende nok bruges til industrihamp, som er et marked, vi ikke selv havde set for os. Der er mange afgrøder, som vi ikke havde set, at den kan bruges til, men landmændene er innovative og ser selv muligheder for anvendelsen. Det er fedt og sjovt, at markedet på den måde udvider sig selv«.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.