Flere køber de store maskiner fra Rolmako

Præstbro Maskiner har stor succes med jordbearbejdningsprogrammet fra Rolmako.

Præstbro Maskiner i Dronninglund har stor succes med jordbearbejdningsprogrammet fra Rolmako. Det er små fire år siden, Præstbro Maskiner introducerede Rolmako-navnet på det danske marked, og Rolmako-maskinerne er der ifølge Flemming Larsen fra Præstbro Maskiner blevet taget rigtig godt imod, både hos landmænd og maskinstationer.

»De første par år var det hovedsageligt de små tre- og firemeters discharver, vi fik solgt, men de sidste tre år er salget af de store fem- og seksmeters bugserede maskiner også kommet rigtig godt med.

Til denne sæson har vi introduceret Rolmako-dybdeharven, og her ser det ud til, at der også er et fornuftigt marked, som skal dyrkes endnu mere de kommende år«, siger Flemming Larsen.

Rolmako-fabrikken er en familieejet fabrik, som ligger i det centrale Polen. Rolmako er i rivende udvikling og byggede en helt ny fabrik for to år siden, og allerede igen året efter tog de spadestik til endnu en ny fabrikshal, som netop er taget i brug.

En af familiens vigtigste visioner er at fremstille moderne maskiner i høj kvalitet til en meget konkurrencedygtig pris.

»Dette koncept passer rigtig godt ind i vores målsætning hos Præstbro Maskiner. Vi forventer os rigtig meget af Rolmako i de kommende år«, siger Flemming Larsen, der ser frem til at vise et stort udsnit af Rolmakos program frem på landets dyrskuer

Blandt mulighederne er bl.a. discharven U-652 i arbejdsbredder fra tre til seks meter og en dybdeharve U-436, også i arbejdsbredder fra tre til seks meter.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.