Konglomerat med ko-maskiner, liftudlejning og kornmodtagelse

Det er bare at køre løs.

Jorden er ti grader.

Det støver, men der er også fugt dernede.

En 12 rækkers såmaskine liftophængt opleves som det helt rette udstyr i denne afdeling af den vestsjællandske virksomhed Gangergaarden, som spænder overraskende bredt.

Her er vi på et af maskinstationens kerneområder.

»Her på Sjælland, hvor vi ikke har de store stykker, men marker på fire, fem eller seks hektar, er det efter min mening det helt rigtige. Det fungerer fantastisk med en liftophængt«, beretter traktorfører Nicolaj Mathiesen, mens han forklarer, at majs-frøene i år lægges hele ti cm ned i jorden, så de sorte fugle ikke skal snuppe dem.

Han er Gangergaardens ’ko-ekspert’. Årshjulet følger i store træk kvægbrugets. Han sår majs, laver wrapballer, kører finsnitter – og betjener derudover skårlæggeren, bigballepresseren og Agrometers gylleudlægger i nogle opgaver, der er uden for drøvtyggernes verden.

Vi står ved Ruds Vedby på Vestsjælland. Hvordan går det med at holde opgaverne, når køerne mere og mere trækker vestpå?

»Vi holder det samme niveau. Vi har færre, men større bedrifter. Vi sår cirka 600 hektar og snitter 900 hektar. Det har været nogenlunde det samme i de sidste ti år. Vi kunne da godt tænke os flere køer, men de er svære at støve op, og vi må køre længere efter dem«, konstaterer han i marken på en af årets første sådage med majsfrø.

Nicolaj er en af omkring 20 ansatte hos maskinstationen, som drives af Joakim og Luise Gangergaard. Administration og maskinpark holder til huse få hundrede meter fra skiltet ved Høng.

Mens vi går rundt omkring maskinerne og de gule murstensbygninger, dumper en kassebil ind med trailer.

Gigantiske skilte fra Brdr. Ewers er spændt fast.

»Vi har lejet et lager ud med plads til 4.500 ton korn, så vi også bliver et kornmodtag under høsten«, forklarer Joakim.

Opfindsom

Skiltene er et godt billede på opfindsomheden.

Mens en del af omsætningen hentes på Nicolajs og kollegernes indsats med traditionelle landbrugsopgaver som gyllekørsel, såning, snitning, halmpresning og tærskning, hentes der også arbejdstimer og omsætning på vognmandskørsel, salg og distribution af wrapballer til hele landsdelen, entreprenørarbejde i skoven, anlægsarbejder og sågar liftudlejning.

»Alle kan køre med en plov. Vi prøver hele tiden at finde nye ting til at holde aktiviteten oppe. Vi får bare hele tiden færre og færre kunder i landbruget inden for den normale radius af 30 km«, fortæller Joakim Gangergaard om den brede strategi.

Hans farfar var i 1950erne den første med et køb af en større traktor i sognet. Næste generation, far Anders, indledte maskinstationsdriften i 1976.

I 2002 mødte jeg første gang far og søn. De kørte rundt i Vestaustralien. Drømmen om en farm Down Under rumsterede hos Anders.

»Det var seriøst, og vi så på flere ejendomme«, fortæller han.

I sidste ende var det afgørende følelsen af, at det rigtige i maven var at føre slægtens gård og aktiviteter videre, som havde den afgørende vægt.

Er du så glad for den beslutning?

»Ja, der kan være dage, hvor en maskine bliver ved med at drille, og man er lidt træt af det. Men i bund og grund kan jeg ikke lade være«.