Imens der tilføres nye funktioner til maskinerne, er situationen i gårdkontoret modsat. Mapper og sedler forsvinder, og møder samt komplekse beslutninger kan nemlig i dag klares på en webportal.
Vi kender i forvejen managementplatformene. Myjohndeere.com og det Claas-ejede 365farmnet, der også fandtes da Agritechnica blev afholdt sidste gang i 2015. Her samles informationer fra redskaber, satelitter, jordprøver og forretningspartnere og struktureres på en måde, der gør beslutninger lettere for landmanden. Sådanne platforme er krumtap i fænomenet, Smartfarming, og vil gradvist blive det nye kontor i skyen.
På Agritechnica 2017 kom endnu en udbyder på banen. Det drejer sig om non-profit løsningen, Agri-Router, der erklærer sig 100 procent mærkeuafhængig og inviterer alle udbydere af maskiner, forbrugstoffer og app´s velkomne. En spændende ting er, at både AGCO og Same Deutz-Fahr Group er samarbejdspartnere. Derudover skiller Agrirouter sig ud ved ikke at oplagre brugerdata, men blot transportere den. En fordel, da mange brugere i dag fokuserer på netop datasikkerhed og rettigheder inden for Smartfarming.
Jordsensorer sladrer og forsvinder
Gratis satelitfotos, der løbende viser afgrødernes vækst, er stadig et grundelement i Smartfarming. De kan omformes til eksempelvis tildelingskort, og ser ud til at erstatte de dyre droneoverflyvninger der var hot for et par år siden.
Landmanden vil dog gerne endnu tættere på planterne og mulden uden selv at besøge marken, oplever Diplom Ingeniør Julia Weckar fra det tyske Frauenhofer Institut for elektroniske nanosystemer.
»Man vil vide præcist, hvor på marken målingerne kommer fra. Det kan løses med vores komposterbare mikrosensorer«, forklarer hun om en sensor, der fra jorden i fem år trådløst kan berette om temperatur og fugtighed. Herefter komposterer den og forsvinder.
»De vil koste få ører, og meningen er, at man fordeler dem ud over hele marken med op til 50 meters indbyrdes afstand. De sender data imellem sig, som ender i en router«, uddyber hun.
Laser luger millimeter tæt på rækken
Uanset hvor mange informationer man kan indhente elektronisk, skal nogle problemer løses på marken. Mekanisk lugning er et af dem, og med laser er præcisionen helt nede på tiendedele millimeter.
»Vi skal tidligt ud, så laser-lugerobotten kan spotte ukrudtsplanter på kimbladstadiet. Den skyder efter vækstpunktet. Her kræves mindst energi for at slå planten ihjel«, forklarer Ernst Friedrich, SPL, der er medudvikler af lugerobotten. »Finder den ikke vækstpunktet, tager den hele ukrudtsplanten«, tilføjer han. Hastigheden ligger fra maks. 7 km/t og ned til 0,2, afhængig af ukrudtstrykket. Til gengæld kan den køre i døgndrift.
Kommentarer