Minilæsser slipper for partikelfilter

Weidemanns nye Hoftrac 1390 minilæsser yder præcis 25 hestekræfter, og det er nok til, at den lille læssemaskiner lige præcis kan undgå partikelfilter. Stage V emissionskravene fra EU betyder nemlig, at alle motorer fra 26 heste og op skal have partikelfilter. Det kan synes ret ligegyldigt, om maskinen har partikelfilter eller ej, men hos den danske importør Stemas, er det en vigtig egenskab hos den lille læssemaskine.

»Partikelfiltre skal helst have lang sammenhængende driftstid, og det er langt fra tilfældet for de fleste brugere af netop minilæssere«, fortæller Christian Matthiesen, forhandleransvarlig hos Stema.

»Når dieselpartikelfilteret kræver regenerering, må drift og motor nemlig ikke afbrydes. Hvis det alligevel sker mere end tre gange, kræver partikelfilteret en tvungen regenerering, hvor maskinen ikke kan tages i drift i op til 45 minutter«, uddyber han.

Yanmar er motorleverandør med en tre-cylindret udgave på 1,2 liter, og egenvægten på maskinen er 3.000 kg.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.