Misser kun et par kg gødning på 17 hektar

Det er tirsdag eftermiddag. Solen bager ned. Og der er bare gang i markerne på Sydsjælland. I horisonten ser vi en kollega på vej med gyllevognen. Maskinfører Peter Hansen er pilot på Stampenborg Gods gødningsspreder, som de fik forrige sæson, og som netop nu har indledt sæsonen på markerne omkring Præstø og godsets 840 hektar-arbejdsradius i markerne.

Når vi omtaler den liftophængte gødningsspreder, gør vi det lidt mere mundret end det officielle modelnavn, Rauch Axis H50.1 EMC+W. Bare Axis 50.1.

Det er MI, som importerer gødningssprederen, som bygger på en velkendt serie, som er blevet forfinet hen over årene og i dag sælges i en 50.2 version.

Peter Hansen bider efter mange traktortimer i dens selskab først og fremmest mærke i én ting, præcisionen. Terminalen afslører, at under arbejdet med at sprede kali på 17 hektar raps er der kun et par kg, som er placeret upræcist.

»Den er rigtig præcis. Det er inden for 15-20 kg hver gang. Ikke hver anden gang. Det er hver gang. Om du spreder 4 ton, 1 ton eller 200 kg, så er det bare præcist. Det må man bare sige«, siger han.

En af forklaringerne på præcisionen fra Rauch er, at den er udstyret med et såkaldt EMC-system. Det elektro-hydrauliske træk vejer og justerer gødningsmænden individuelt på spredeskiverne, så den kan kompensere for, at der eksempelvis ligger fugtig gødning i den ene side og helt tørt i den anden. Samtidig deler maskinen spredningen op i fire sektioner på hver side. Når vi kører ind i kiler og forager, styrer de via GPS-signalerne selv tildelingen, så der ikke sker overlap undervejs. I den nye 50.2-version arbejder maskinen iøvrit uden sektioner, men med dynamisk kileafluk.

Den liftophængte gødningsspreder kan rumme 4.200 liter og sprede op til 50 meter ad gangen. Selv om en større bugseret gødningsspreder ville give ham større kapacitet fragtmæssigt, så vil han ikke bytte.

»Jeg tror ikke, at vi vil kunne gøre arbejdet lige så præcist. Og får du bare transporteret gødningen ud på en halmvogn, så har du altså en kæmpe fordel ved at sprede den ud så præcist som muligt«, siger han.

Hvis Peter Hansen skal pege på en ulempe, er det kompleksiteten ved at sætte sig ind i terminalen.

»Jeg er blevet godt dus med den nu. Men det kan dog godt være lidt indviklet med indtegning af kort og optegning af marker. Mit råd er, at man sætter god tid af til at sætte sig ind i det, og gerne får en, der kender systemet til at vise det«, siger han.