Landmand får sms fra sine køer

Sensorer i maven på en flok britiske køer sender besked direkte til landmandens telefon.

Over morgenkaffen får den britiske landmand Austin Knowles en sms-besked på telefonen. 

Her kan han læse, hvordan malkekøerne har det, før han selv har været ovre i stalden og kigge.

Det skriver erhvervsmediet bloomberg.com.

I hver ko er der i maven placeret en 225 gram tung sensor, der er koblet til en internetforbindelse. Sensoren er på størrelse med en hotdog, der placeres i den første af koens maver gennem halsen.

Sensoren kan sende informationer om helbred og drægtighed til dyrlægen via email, og medarbejdernes telefon via SMS. 

I tæt på 25 lande benytter 350 landbrug sig allerede af teknologien. Det svarer til omkring 15.000 køer, der har en sensor i maven.

Det er et lille østrigsk firma, SmaXtec, der har udviklet teknologien. Sensoren koster 600 amerikanske dollars, det svarer til 4000 kr., eksklusiv omkostninger til installering af systemet til email og telefon.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.