Direktør for Tænketanken Frej går efter at komme i Folketinget

Frej-direktør Iben Krog Rasmussen søger at blive folketingskandidat for Venstre på Lolland.

Iben Krog Rasmussen er medstifter og direktør af Tænketanken Frej. Hun ønsker nu at blive folketingskandidat for Venstre med kreds på Lolland, hvor hun er fra. 

Det skriver hun i en pressemeddelelse.

"Arbejdet med Tænketanken Frej har lært mig, at alt kan lade sig gøre, hvis man er omgivet af gode mennesker, hvis man har den rette sag og hvis man tør være ambitiøs. Det vil jeg gerne tage med mig som folketingskandidat", skriver hun i meddelelsen.

Tænketanken Frej startede som en studenterforening i 2014, men relanceredes som tænketank i 2016. I dag er Iben Krog Rasmussen direktør og daglig leder af tænketanken, der har 100 frivillige fordelt i hele landet, 10 ansatte og er partnere med hele fødevareerhvervet – fra Rema1000 til Danish Crown og grønne start-ups.   

Iben Krog Rasmussen er tidligere medlem af Ungeklimarådet under klimaministeriet, har deltaget i FN-topmøder i New York og Abu Dhabi, afholdt en Tedx i Sydafrika, har været en del af regeringens klimapartnerskaber inden for både cirkulær økonomi og fødevarepartnerskabet, har haft sin egen blog på Berlingske og arbejdet for Venstre på Christiansborg.

Hun har været en del af bestyrelsen i Danish Quinoa Group, og hun er i dag bestyrelsesmedlem af Lollands Højskole ved siden af sit arbejde i Tænketanken Frej. 

Der er kampvalg for at blive folketingskandidat for Venstre på Lolland 20 maj.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.