Lisbeth uddanner sig til naturtjekker
Landmænd, der vil skabe mere natur, kan få styr på ejendommens naturværdi og lægge planer for forbedringer.

Miljø- og naturrådgiver Lisbeth Gliese Jensen, Sagro, uddanner sig til at foretage såkaldte Naturtjek, der bliver et tilbud til økologiske og konventionelle landmænd, der vil have hjælp til at skabe mere natur på deres ejendomme.

Naturtjek er udviklet af Seges, som også uddanner lokale rådgivere i metoden.  

Lisbeth Gliese Jensen er en af i alt 8 rådgivere, der over det næste år skal køre et test-forløb igennem med en række landmænd, før naturtjekkene udbydes til andre om et års tid.

I første omgang kortlægges den natur, der allerede er på ejendommen. Der gives en score alt efter værdien af større eller mindre biotoper. Herefter udarbejder miljø- og naturrådgiveren en prioriteret plan, så landmanden kan beslutte, hvad han vil gøre eller IKKE gøre.

Og i mange tilfælde er det bedste netop at lade være med at gøre noget, fortæller Lisbeth Gliese Jensen.

Lad døde træer stå

"Vi oplever, at nogle undskylder, at de ikke har ”ryddet op”, inden vi kommer og ser på deres arealer.  Men det er tit det bedste for variationen og biodiversiteten, at der for eksempel er døende, udgåede eller væltede træer, for det skaber blandt andet plads til svampe, biller og andre insekter, der lever af at nedbryde dødt træ. Hulheder i træer er gode for både flagermus og en lang række fugle, som benytter hullerne til deres reder", siger hun.

Når der gives en score på naturværdierne, giver eksisterende naturområder også flere points end ny-etableret natur.

Bevaring er bedst

Set ud fra et naturmæssigt perspektiv hedder prioriteringen nemlig: Bevar, beskyt, genopret og nyetabler.

"Det er naturligvis fint at plante til, men der går flere år, før ”ny” natur har den samme naturmæssige værdi som natur, der har eksisteret i en lang årrække og har mere komplette økosystemer", siger hun.

Den plan, som landmændene får omkring naturen på deres grund skal være kvalitetssikret og baseret på biologfaglig viden, så landmanden troværdigt kan gå ud og sige, at han gør en positiv forskel for naturen. Samfundet forventer det - især af de økologiske landmænd - da landbruget ejer en meget stor del af landskabet.

Udover uddannelsen til at udføre naturtjek står Lisbeth Gliese Jensen også i spidsen for en natur-erfagruppe med 7 deltagere. Gruppen er interesseret i at vide mere om, hvordan de skaber de bedste levesteder for insekter og dyr, og udveksler erfaringer på inspirationsdage.

Naturtjek er finansieret af 15. Juni Fonden og Fonden for Økologisk Landbrug.

Naturtjek testes over det næste år med lokale naturrådgivere, hvorefter det udbydes som en mulighed – primært hos økologiske landmænd, men også til konventionelle.

"Brandmandens lov"

  1. Bevar eksisterende levesteder. Bevar den oprindelige og mest værdifulde natur.
  2. Beskyt velbevarede levesteder mod påvirkning fra dyrkningsfladen. Reducér den skadelige påvirkning på naturen.
  3. Genopret naturmæssigt forringede levesteder. Genopret, hvor der er sket skader.
  4. Nyetabler nye naturområder i sammenhæng med eksisterende.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.