Ny forsøgsmejetærsker til LandboNord

Selvom der er et stykke tid til høst, så er LandboNords forsøgshold allerede klar.

Onsdag 13. januar ankom LandboNords nye forsøgsmejetærsker: En Haldrup C-85 bygget op fra bunden og tilpasset vores ønsker og behov. 

LandboNord har omkring 10% af landsforsøgene udgivet af Seges og Teknologisk Institut, hvilket giver omkring 100 antal forsøg om året, og her kommer den nye maskine til at spille en vigtig rolle.

"Vi ser frem til at komme ud at bruge det nye udstyr. Forsøgsarbejdet er vigtigt for landbrugets udvikling og tilpasning til nye omstændigheder, så derfor er det vigtigt med det rigtige setup", siger forsøgskoordinator i LandboNord, Sofie Hæstrup Olesen.

Med sine 108 hestekræfter, firhjulstræk, 2000 liter tank, fire kameraer til overvågning af de forskellige processer og udstyr til direkte afvejning, skal forsøgsmejetærskeren effektivere arbejdet ude i felten og medvirke til et højt fagligt fundament for rådgivning i fremtiden.
 

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.