180 landmænd er frontløbere for samdyrkning af korn og bælgsæd

Et nyt stort projekt med deltagelse af landmænd og forskere fra ti lande skal bane vejen for øget samdyrkning af korn og bælgfrugter.

Målet er at gøre europæisk landbrugspraksis mere bæredygtigt og på samme tid sikre produktiviteten og fødevaresikkerheden for en voksende verdens befolkning, hedder det i en pressemeddelelse fra Aarhus Universitet, der er deltager i projektet.

Det nye projekt har fået navnet Leguminose og er finansieret af Horizon Europe, som hører under EU-Kommisionen. 

Øget optag af vand og næringsstoffer

Helt central for Leguminose-projektet er samdyrkning af bælgplanter og korn.

Idéen med samdyrkning er, at f.eks. bønner og linser dyrkes på samme mark som hvede eller byg, hvor afgrøderne konkurrerer om ressourcerne. 

- Samdyrkning er en gammelkendt landbrugspraksis, hvor man dyrker to eller flere afgrøder sammen. Ideen er at man kan udnytte markarealet mere effektivt, og samtidigt forbedre det samlede optag af vand og næringsstoffer, hvilket i sidste ende kan øge udbyttet, siger seniorforsker Jim Rasmussen fra Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. 

En anden mulig fordel ved samdyrkning er, at det kan forbedre jordens sundhed og ikke mindst dyrkningssystemets modstandsdygtighed over for f.eks. plantesygdomme og skadedyr, tørke eller kraftigt nedbør. 

- Med klimaforandringerne må vi forvente at opleve mere voldsomt vejr, hvad enten der er tale om hedebølger og tørke eller oversvømmelser som følge af nedbør. Derfor er det en klar fordel for fødevaresikkerheden, hvis dyrkningssystemet bliver mere modstandsdygtig overfor den slags ekstremer, siger han. 

180 landmænd skal være frontløbere

De mulige dyrkningsmæssige og miljømæssige gevinster til trods er samdyrkning ikke en særlig udbredt praksis i Europa.  

- Kun 2 procent af det europæiske landbrugsareal anvendes til dyrkning af bælgplanter og korn sammen. En af årsagerne kan være, at det er udfordrende at finde den rigtige kombination af bælgplante- og kornsorter, der ikke alene passer godt sammen, men som også passer godt ind i de forskellige klimatiske og agroøkologiske zoner i Europa. Det er netop det, vi vil forsøge at finde en løsning på, forklarer Jim Rasmussen. 

Projektet vil etablere 180 såkaldte living labs eller levende laboratorier på forskellige landbrug i syv lande fordelt over det meste af Europa, samt i Egypten og Pakistan. 

Her vil forskerne arbejde tæt sammen med landmændene for at vurdere, hvordan man ved hjælp af samdyrkning kan reducere brugen af pesticider og gødning, forbedre jordens sundhed og forbedre afgrødernes kvalitet.

Idéen er også at undersøge landmændenes motivation til at samdyrke på egne marker.

Derudover vil forskerne samarbejde med landmændene om at finde løsninger på potentielle problemstillinger og forhindringer. 

Værktøj til europæiske landmænd

Det er planen, at forskerne vil udvikle prognosemodeller baseret på kunstig intelligens og den data, der bliver indsamlet fra de 180 living labs.

Resultaterne vil blive indlejret i et interaktivt, webbaseret værktøj, der fremadrettet vil kunne hjælpe landmænd med at vælge den optimale kombination af afgrøder til deres specifikke behov. 

Det endelige mål med Leguminose er altså at give landmænd let tilgængelig og anvendelig dokumentation for samdyrkning af korn og bælgfrugter, der kan hjælpe til en rentabel og bæredygtig omlægning af landbruget. 

Projektet støtter derfor også målene i Farm to Fork strategien fra European Green Deal og den europæiske biodiversitets strategi for 2023.