Angreb af sortrust på vårhvede i Sverige får alarm-klokkerne til at ringe

På grund af forædling af resistente hvedesorter og udryddelse af alm. berberis har vi indtil for nylig ikke set betydende sortrust-angreb i hvede i Europa de sidste 60 år, og det har derfor ikke været et problem i hvededyrkningen herhjemme. Men nye observationer i bl.a. Sverige har nu fået forskernes opmærksomhed.

»Vi har set store angreb af sortrust på hvede i Rusland. I 2016 var der lokale angreb i det sydlige Italien, og i efteråret 2017 var der lokale kraftige angreb af sortrust i vårhvede i Sverige i sentsåede marker«, siger professor Mogens Støvring Hovmøller, der er leder af Det Globale Rustcenter ved Aarhus Universitet i Flakkebjerg på Sydvestsjælland.

Rustcentret holder øje med nye smitteracer af gulrust og sortrust og undersøger årligt op til ca. 1.000 bladprøver fra hele verden.

»DNA test af disse vårhvedeplanter fra Sverige, som svenskerne har udført, tyder på, at det er alm. berberis, der er på spil. De har fundet stor genetisk variation i indsamlede prøver fra nogle få marker, altså potentielt nye smitteracer, og derfor er der grund til at følge udviklingen tæt«, siger Mogens Hovmøller. Svenskerne har sendt prøver til Flakkebjerg, hvor konkrete undersøgelser af smitteracer vil blive foretaget i løbet af de kommende måneder

Forklaringen er denne: Både sortrust og gulrust danner smitteracer, der kan angribe forskellige hvedesorter. Forædlerne gør løbende alt for at frembringe sorter, der er resistente over for rustangreb. Men rust kan på forskellig vis danne nye smitteracer: Ved mutation, ved rekombination, f.eks. ved udveksling af cellekerner mellem forskellige racer, såfremt de sameksisterer på samme værtsplante, ved sporespredning fra andre lande, og endelig ved kønnet formering på mellemværten alm. berberis.

Det er sandsynligvis den sidstnævnte, der er sket i Sverige med risiko for, at der er udviklet nye smitteracer af sortrust. Den såkaldte ’berberislov’ for at hindre udbredelse af alm. berberis blev ophævet i både Danmark og Sverige i begyndelsen af 1990’erne, og i dag er alm. berberis almindelig på overdrev i det østlige Skåne og i Blekinge i Sverige.

Derfor kan der være sket smitte fra en hvedemark til alm. berberis, hvor der så er sket en kønnet formering. Ved en sådan kønnet formering kan der dannes mange nye smitteracer (stor genetisk variation). Alm. berberis kan smitte tilbage igen til hvedeplanter, men det kræver, at hvede og berberis står ret tæt (mindre end nogle få 100 m). På hvedeplanten kan der så dannes den typiske sporeform, som kan spredes med vinden over store afstande.

»Sker det kan det få store konsekvenser ikke blot i Sverige, men i hele Europa. Der kan i princippet dannes tusinder af nye smitteracer på denne måde. De fleste racer har dog sandsynligvis begrænset virulens på de nuværende dyrkede hvedesorter, men risikoen for nye aggressive racer tilpasset vores dyrkningsmiljø og sorter er selvfølgelig til stede«, siger Mogens Hovmøller.

Udbredelse af alm. berberis i Danmark er ikke kendt, men den er sandsynligvis kun mindre udbredt. Andre berberis arter, bl.a. dem, der dyrkes i haverne, er ikke modtagelige for sortrust eller gulrust.

Sortrust kan som gulrust ved kraftige angreb forårsage udbyttetab på 40-50 procent, i særlige tilfælde endnu mere..