BASF-undersøgelse: Sådan sprøjter de store landbrug

224 bedrifter og 124.006 hektar er med i første BASF-monitering i 2015

I en undersøgelse, hvor kemikalievirksomheden BASF har spurgt 224 bedrifter med i snit 554 hektar, fremgår det, hvordan de har tænkt sig at sprøjte i år. BASF har selv valgt landmændene, der indgår i undersøgelsen.

De mest brugte svampemidler i vinterhveden

  1. Viverda
  2. Proline
  3. Bell
  4. Ceando
  5. Rubric

De fem mest brugte svampemidler i vårbyg:

  1. Prosaro
  2. Proline
  3. Comet/Comet Pro
  4. Orius
  5. Bell

Landmænd i undersøgelsen og deres arealer

Ændring af strategi

Lidt flere, nemlig 47 procent mod 43 procent i 2014, har ændret i deres strategi fra 2014 til 2015. Ændringerne i vinterhvede er ifølge BASF primært:

  • 57 procent af de spurgte landmænd planlægger tre sprøjtninger mod svampesygdomme og 43 procent regner med fire-fem gange. Årsagen er, at de vil opnå bedre beskyttelse og dermed bedre udbytte - også økonomisk
  • I hvede indgår Viverda i langt flere planer i 2015 end i 2014, som var første år, hvor Ultimate S blev anbefalet til iblanding for at sikre både en god udsprøjtning og en endnu bedre udnyttelse af Viverda. Forsøgene fra 2014 har vist, at iblanding af Ultimate S til Viverda giver 2,6 hkg pr. ha i merudbytte
  • Flere vil som i 2014 skifte Rubric ud med Bell og planlægger derfor at blande Bell med Proline i den afsluttende svampesprøjtning

Vækstregulering i vinterhvede

Hele 82 pct. af de spurgte landmænd vil vækstregulere deres vinterhvede mod 70 procent i 2014. Langt de fleste valgte også i 2015 at bruge Cycocel 750, som de har på købt til lager før de nye pesticidafgifter på CCC.

Et stort flertal svampesprøjter i vinterrapsen

Hvor det ”kun” var 85 procent, der havde planlagt at behandle mod svampesygdomme i deres vinterraps i 2014, har hele 97 procent planlagt en sådan sprøjtning, når vinterrapsen er i fuld blomst. Flere af dem - 22 procent - vil sprøjte to gange for at opnå det merudbytte, der er ved at splitsprøjte.

En opsummering af moniteringens første runde

  • At 57 procent af de spurgte landmænd har planlagt tre sprøjtninger mod svampesygdomme i deres vinterhvede, og 43 procent regner med fire-fem sprøjtninger
  • I vårbyg regner 68 procent af landmændene med at gennemføre to sprøjtninger mod svampesygdomme, mens 23 procent regner med tre- fire sprøjtninger
  • I rug har 30 procent planlagt en sprøjtning, 45 procent to sprøjtninger og 25 procent tre-fire sprøjtninger mod svampesygdomme
  • I første runde af moniteringen i 2014 havde 65 procent af deltagerne konstateret Septoria i deres vinterhvede. I år det ”kun” 41 procent, der har observeret denne svampesygdom. Indtrykket er, at betydeligt flere deltagere er på ”mærkerne” i år omkring forekomst af Septoria, fordi sygdommen var meget svær at kontrollere i 2014
  • Hos 26 procent af deltagerne er der konstateret meldug i vinterhveden
  • Endnu flere end i 2014 vil vækstregulere deres vinterhvede, idet hele 82 procent har det med i deres 2015 sprøjteplan. I 2014 var det ”kun” 70 procent, der planlagde vækstregulering af hveden i starten af maj
  • Stort set alle deltagende landmænd, der dyrker rug (83 i alt), vil vækstregulere den, hvis de må. Men 26 af dem kan ikke på grund af kontrakt om brødrug
  • Hele 70 procent vækstregulerede deres vinterraps i efteråret, og 47 procent vækstregulerede med Caryx i foråret. De fleste, nemlig 87 procent, som vækstregulerede vinterrapsen i foråret med Caryx, brugte 0,5-0,7 liter pr. ha
  • Hele 97 procent planlægger at beskytte deres vinterraps i fuld blomst mod svampesygdomme, hvor det ”kun” var 85 procent, der havde samme plan i 2014

    Omkostninger:
     
  • Deltagerne i undersøgelsen planlægger som gennemsnit i alt at anvende 1,67 liter svampemiddel pr. hektar i deres vinterhvede til en samlet værdi af 697 kroner pr. hektar. Den samlede triazol-procent forventes at blive 73 i 2015. Den samlede omkostning i 2015 er baseret på de midler, deltagerne i undersøgelsen har planlagt at bruge og priser fra middeldatabasen. I 2014 blev der anvendt 1,82 liter svampemiddel til en gennemsnitlig værdi af 840 kr. pr. ha
  • I vårbyg forventes et forbrug på 0,98 liter svampemiddel pr. hektar til en forventet omkostning på 375 kroner pr. hektar. Den samlede triazol-procent forventes at blive 41 i 2015. Den samlede omkostning er baseret på de midler, deltagerne i undersøgelsen har planlagt at bruge og priser fra middeldatabasen. I 2014 blev der anvendt 0,9 liter svampemiddel til en gennemsnitlig pris på 372 kr. pr. ha
  • I rug planlægges at anvende i alt 1,33 liter svampemiddel pr. hektar til en samlet værdi på 462 kroner pr. hektar. Den samlede omkostning er baseret på de midler, deltagerne i undersøgelsen har planlagt at bruge og priser fra middeldatabasen. Den samlede triazolprocent forventes at blive 88 i 2015
  • Cirka halvdelen af deltagerne planlægger deres sprøjteplan i samarbejde med deres konsulent, mens hele 37 selv har udarbejdet deres basale sprøjteplan. 14 procent bruger en privat planteavlsrådgivning. 61 procent bruger også deres erfa-gruppe som sparring til deres planlægning - og 39 procent anvender desuden firmarådgivning i forbindelse med planlægning af deres sprøjteplan

Rettet fredag klokken 15.26: Artikel forkortet, ligesom der i rubrik er angivet, at BASF står bag undersøgelsen.

Faktaboks

BASF har siden 2011 gennemført en spørgeundersøgelse blandt omkring 200 landmænd med godt 100.000 hektar tilsammen - her i 2015 er i alt 224 landmænd med et samlet areal på 124.006 hektar med, hvilket giver et gennemsnit på 554 hektar.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.