Dansker i Australien: Her er tør sommer en fordel - god høst i alle afgrøder

Med tørt forår og sommer kan vi selv styre vandmængden med vores vandingsmaskiner, og det er en fordel, skriver Margit Thomsen fra Cressy Estate med 800 hektar på Tasmanien.

Af Margit Thomsen, Cressy House Estate, Tasmanien

Januar bød på 30,7 mm regn, mens vi i februar fik vi noget mere nedbør med 92,8 mm, og marts måned gav 63,8 mm. Det betyder, at denne sæson har været mere tør end sidste sæson.

Alt i alt var vi tilfredse med vejret i høstperioden. Der var kun lidt forsinkelse på høsten af bønnerne på grund af stort nedbør i februar måned.

Vi har høstet et bedre resultat end sidste år i alle afgrøder minus valmuer. Dette skyldes et mere tørt forår og ditto sommer, hvilket er bedre for vores afgrødeudbytter. Vi kan derved selv dosere vandmængden med vores vandingsmaskiner. Vores markbrug har meget tung jord, og vi har god vandingsinfrastruktur, så et tørt år virker bedre for os.

Tabel 1. Udbytter og indtægter for afgrøderne, danske kr. pr. hektar, Cressy Estate

Afgrøde               Udbytte kg    Omkostning, kr.    Bruttosum, kr.  Fortjeneste, kr.   
Valmuer, frø         2.000               9.600                    17.300              7.700   
Ærter konsum      8.000               8.600                    17.300              8.600   
Rapsfrø                  1.500               9.600                     21.600            12.000   
Gulerod frø              500             29.000                    48.000            19.200   
Hvidkløverfrø       1.000               5.800                    14.400              8.600   
Rødbede frø         4.000             19.200                    48.000           28.800   
Bønner konsum   2.200              9.600                     31.200          21.600   
Alm. rajgræs frø   2.000             9.600                     15.400             5.800   
Broccoli                 20.000               -                            -                      5.800   

Vores 5.000 får gav en fortjeneste på i snit 600 dollars pr. hektar, svarende til 2.900 danske kr. pr. hektar.

Den ny sæson 2018/19 får vi travlt. Med opkøb af en nabogård på 210 hektar og overtagelse pr. 1. juni 2018 får vi meget mere at se til.

Markplan for ny sæson

Cressy House er nu på 1.010 hektar, og i ny sæson har vi fået følgende kontrakter:

Valmuer: 60 hektar
Ærter: 100 hektar
Hybridraps: 70 hektar
Bønner: 20 hektar
Gulerødder: 18 hektar
Rødbed: 12 hektar
Hvidkløver: 30 hektar
Græsfrø: 115 hektar
Hemp: 15 hektar
Læggekartofler: 10 hektar
Broccoli: 35 hektar

Dette er Margit Thomsens sidste dagbog til Mark Plus.Vi takker for mange interessante beretninger fra " down under".

Faktaboks

  • Margit Thomsen er dagbogsskribent for Mark Plus
  • Cressy House Estate, Tasmanien
  • 800 hektar, heraf ca 300 hektar planteavl, og 4.000 Merino-får
  • Alm. rajgræs, hvidkløver, raps, ærter til konsum, bønner til konsum, valmue, gulerodsfrø, rødbedefrø

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.