Dommer til VM i pløjning: Danmark har medaljechancer

De to danske deltagere kan hive medaljer med hjem fra England til VM i pløjning, mener dansk dommer.

Denne weekend afholdes verdensmesterskaberne i pløjning i York i England. I konkurrence dyster 60 deltager fra 30 forskellige land i vendeplov og standardplov.

Det er to erfarne herrer skal deltage i henholdsvis kategorierne vendeplov og standardplov. Flemming Thorsager og Søren Korsgaard er sendt afsted af LandboUngdom for at repræsentere Danmark. Begge har allerede været til VM mange gange.

Sidste år fik Søren Korsgaard en bronzemedalje i klassen for vendeplov i grønjord. I år er det niende gang han deltager til VM.

Flemming Thorsager har deltaget seks gange og har tidligere været dommer og hjælpetræner for det danske pløjeteam.

Den danske dommer Jens Iversen mener, at der på trods af et tæt niveau mellem de 10 bedste pløjere bestemt er vinderchancer hos de danske deltagere. 

"Det ligger fuldstændig fast; der er medaljechancer. Vi kender niveauet, og de pløjer stabilt begge to," siger Jens Iversen, der tidligere selv har vundet to bronzemedaljer i VM i pløjning. 

Kæmpet med udstyret

Verdensmesterskaberne er et tilløbsstykke. For tilskuerne er det ikke mindst en oplevelse at se ny og anderledes teknik komme på arbejde, forklarer Jens Iversen.

Det sætter også nogle udfordringer for deltagerne. Begge har lige inden konkurrencen opgraderet deres udstyr. 

Søren Korsgaard har videreudviklet en specialbygget plov over det sidste år, og Flemming Thorsager har skiftet almindelig traktor ud med en firhjulstrukket siden sidste år. 

"Der har været nogle udfordringer ved at ændre på udstyret, men det er stabiliseret nu. Materielt set er begge godt kørende,« siger Jens Iversen. 

Ud over medaljen får den endelige vinder også æren af en vandrepokal, en gylden hesteplov, der er en halv meter lang. Ploven kommer også i miniversion, som vinderen må beholde.  

Lodtrækning

Pløjerne er blevet tildelt jord til træningen, der slutter i morgen. Det danske team har fået 2000 kvadratmeter stubjord, og det samme af grønjord. 

Det oplyser LandboUngdom i en pressemeddelelse. 

Flemming Thorsagers hjørne af jorden var meget stenet, som gør at jorden falder fra hinanden. 

"Godt jeg får det nu, så håber jeg, at jeg får et bedre stykke på søndag," siger han. 

Udfordingen til VM bliver at pløje i en dybde af 22 til 24 cm, som er en atypisk dybde. TIl stævner pløjer man som regel i 18 til 20 cm. Derfor har Flemming Thorsager måtte justere ploven af flere omgange. 

Den ydmyge Søren Korsgaard kører godt og stabilt under træningen. Han har præsteret de bedste furer, han nogensinde har lavet, oplyser han til LandboUngdom. 

Det efterlader høje forventninger: Følg med i VM i pløjning på Landbrugsavisen.dk i løbet af denne weekend.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.