Christian Juranich, landskonsulent for frø, Seges.Foto: Frederik Thalbitzer.Mens man for 50 år siden stadig var optaget af, hvad der gav det største og mest økonomiske merudbytte, hvad end det var 60, 90 eller 120 kilo kvælstof til almindeligt rajgræs, har forskerne nu fået nye baner at udfolde sig på.
Udfordringerne i dag ligner, men i dag handler løsningerne om teknologi. Klima er også blevet et hot emne, som frøavlen må forholde sig til.
Sådan lød det fra landskonsulent Kristian Juranich, Seges, ved Brancheudvalgets for Frøs 50-årsjubilæum 3. marts.
Mens politikerne er helt oppe at køre over klima, og har CO2-afgifter på programmet, prøver man for eksempel at se på, hvordan nitrifikationshæmmere påvirker dannelsen af nitrat og lattergas ved ompløjning af hvidkløver, der som kvælstofsamler efterlader en del kvælstof i jorden.
Samtidig er man i gang med at knække koden til præcisionsdyrkning af frø. At se, hvordan man kan minimere input og maksimere output med teknologien for eksempel i forhold til, hvor i markerne gødning og pesticider vil skabe størst effekt, og hvordan man lige rammer de rigtige steder.
Robotter er også kommet til som et supplement til pesticider, som ikke findes længere eller aldrig har eksisteret. Alternativer til pesticider har i det hele taget fået stigende interesse ligesom IPM-strategier, der minimerer input og maksimerer output er i fokus.
Frødans på TikTok
Kristian Juranich kom også ind på hvordan formidlingen om faglig viden har udviklet sig de seneste 50 år. Fagblade om frø har eksisteret i over hundrede år, men nu er web, podcast, video og sociale medier også vigtige kanaler.
- Der er faktisk nogen, der finder sig en god vækstreguleringspodcast på Spotify, når de kører traktor. Og hvem ved, måske kommer vi også til at lave en frødans på TikTok engang, sagde han.
Relaterede artikler
Kommentarer