Rækkedyrkning og rækkesprøjtning bliver nødvendigt for at kunne avle rent frø med højt udbytte i fremtiden, mener Anders Frandsen. Arkivfoto- Vi får renere marker, bruger mindre kemi og energi, forebygger resistens, binder kulstof, kan høste på frømarken flere år og bruger færre maskin- og mandskabstimer og får dermed lavere omkostninger.
- Og så får vi et højere udbytte, en bedre kvalitet og en 10 procent bedre bundlinje. Så jeg er ikke i tvivl, efter jeg har eksperimenteret med rækkesåning og rækkesprøjtning i tre år. Det bliver et rungende ja fra mig.
Det sagde Anders Frandsen fra Frandsen Farms ved Borup på Sjælland på sit indlæg under sessionen "Præcisionsteknologi og planteværn, et væld af muligheder" på Plantekongressen i Herning onsdag eftermiddag.
Udlæg skal stå helt skarpt
- Frøudlægget skal stå helt skarpt og perfekt, og der skal være den helt rigtige afstand mellem rækkerne, hvis det skal lykkes. Det skal være præcist. Tro ikke bare på, at såmaskinens rækkeafstand passer med det angivne - det gjorde vores ikke. Så det skal altid tjekkes, fortæller Anders Frandsen.
Den sjællandske landmand dyrker 1.400 hektar og heraf en del med frøafgrøder som rajgræs, engrapgræs og strandsvingel.
Han gik i gang med at dyrke og sprøjte på rækker i 2020.
Rækkeafstand
- Rækkeafstanden kan være fra 30-37 centimeter. En rækkeafstand på op til 37,5 cm giver ikke mindre udbytte i første års frømarker, fortæller han, og fortsætter:
- Stor rækkeafstand giver mere lys til udlægget og bedre mulighed for rækkesprøjtning - og også større udbytte i anden og tredje års marker. Vi kører med 30 cm, for ellers kan jeg ikke få rækkesprøjten til at fungere.
- Man skal gøre op med sig selv, om man helst vil styre redskabet med kamera eller gps. Man sprøjter jo mellem rækkerne og giver gødning i rækkerne.
- Kamera har den fordel, at det er simpelt, og alle kan finde ud af det. Og så kan man gå flere naboer sammen om at investere i kamerateknologi. Ulempen er, at det ikke er så godt i solskin - og så er det heller ikke helt så præcis som gps.
- Gps er dog mere kompliceret at bruge. Det kræver flere mandetimer og kræver meget mere af chauffør og driftsleder. Det tog os fx meget tid at lave alle de linjer, fortæller Anders Frandsen.
Dyse, bar, hastighed og fronttank
En anden ting landmanden skal beslutte er, om man vil bruge even- eller fladsprededyse.
- Vi har valgt evendysen, fordi vi gerne vil have en stor mængde sprøjtemiddel midt i. Og så må man maksimalt køre med 1,2 bar, ellers risikerer man at trykke kemien ud under skærmen og kan derved komme til at skade afgrøden. Vi kører 8-12 kilopmeter i timen, hvilket giver en kapacitet på 30-40 hektar per dag, siger Anders Frandsen.
Man skal bruge en fronttank på traktoren til rækkedyrkning, og Anders Frandsen anbefaler på det kraftigste en todelt.
- En todelt fronttank giver så mange flere muligheder. Man kan køre med gødning plus sprøjtemiddel - eller med to forskellige sprøjtemidler. Det er en stor fordel, siger han.
Rydder helt op
Anders Frandsen har gode erfaringer med, at rækkesprøjtning rydder helt op for ukrudt i frømarken.
- I de fleste tilfælde går det rigtig godt. Der bliver ryddet helt op, og afgrøden bliver så kraftig, at den udkonkurrerer eventuelt senere fremspirende ukrudt, for eksempel væselhale - og vi har mange marker med 10 procent større bundlinje.
- Men vi har selvfølgelig også tilfælde, hvor der sker et eller andet. Gps´en misser eller lignende, og vi når at sprøjte lidt af udlægget ud. Men generelt står frømarkerne rigtig godt, faktisk så godt, at vi i 2023 vil prøve at høste på en tredje års rajgræsmark, fortæller han.
Han er overbevist om, at de fleste af fremtidens frøavlere om fem år sidder og nørder med rækkedyrkning og rækkesprøjning.
- Det bliver nødvendigt, hvis vi frøavlere fortsat skal kunne lave rent frø og avle høje udbytter, mener den sjællandske frøavler.
Relaterede artikler
Kommentarer