Fynsk planteavler: Vi skal op på 370 hektar med efterafgrøder - det bliver en udfordring

Torben Thomsen fra TH Agro er meget glad for efterafgrøder.

Høsten falder tidligt på det kystnære Sydvestfyn, så der er gode muligheder for at etablere efterafgrøder, som kan samle overskydende kvælstof op. Han placerer dem konsekvent før vårsæd og spinat. Og oplever, at de gør jorden porøs og giver perfekte forhold for en god pløjning i november.

»Vi dyrker en del vårbyg, herunder maltbyg, så vi har ikke haft problemer med at opfylde kvoten for efterafgrøder. Tværtimod har vi indtil videre været i plus. Men det bliver et problem for os med de større krav til efterafgrøder, som kommer de kommende år«, siger han.

Meget stor udfordring

Torben Thomsen bliver overrasket, da han får præsenteret, hvor meget det samlede efterafgrødekrav på hans ejendom i 2020 og 2021 stiger. Det lander formodentligt på henholdsvis ca. 35 og ca. 45 pct.

»Så bliver det svært allerede i 2020, hvor jeg kan regne ud, at vi skal have 280 hektar efterafgrøder. Vi kan arbejde på at få mere spinat og frøgræs ind i sædskiftet. Så rykker det den rigtige vej.

Men 45 pct. i 2021 bliver en stor udfordring. Det betyder jo 370 ha efterafgrøder«, siger han. Og indrømmer, at det kommer bag på ham, at kravene er så store.

»Indtil nu synes jeg, kravene har presset os i den rigtige retning. Men med 45 pct. krav kommer det nemt til at gå ud over indtjeningen. Det ser vanskeligt ud, men jeg går ikke i sort. Det er bare en udfordring, vi skal have kigget på.

Alternativer

Torben Thomsen ser ikke de store muligheder i listen med alternativer til eftergrøder.

»Vi praktiserer allerede nu tidlig såning af vintersæd. Vi har også braklagt arealer langs vandløb og søer, og arealer som det ikke kan betale sig at dyrke.

Energiafgrøder synes jeg ikke giver mening. Og jeg vil ikke gå ned i kvælstofkvoten, for vi har brug for kvælstoffet. Med de nuværende kvoter kan vi producere brødhvede, og vi køber mindre soja, fordi foderhveden har et højere proteinindhold«, siger han.

Ønsker mere lækker liste

Torben Thomsen ser gerne en længere liste med alternativer til efterafgrøder.

»Når jeg kigger på denne liste, siger jeg: Nej, nej, nej og okay, det bliver jeg så nødt til.

Men jeg kunne godt tænke mig en liste med flere mere lækre valgmuligheder. Især synes jeg, præcisionsjordbrug er oplagt at få på. Jeg mener helt klart også, at listen kunne indeholde andre indsatser som minivådområder, afbrydning af dræn og overrisling af vandløbsnære arealer mv. på egen bedrift. Som vi så selv betaler og får godskrevet.

Hvis jeg kunne tælle effekten med på min egen bedrift, kunne jeg måske godt lave flere minivådområder - hvis jeg så til gengæld ikke hvert år skulle etablere 45 pct. efterafgrøder. Hvis det giver mening for bedriften, er vi klar til at gå langt«.

Hvis jeg kunne bestemme

"Lige nu skal vi som samlet landbrug gå efter de lavthængende frugter og fortsætte med at etablere kollektive virkemidler, herunder minivådområder og skovrejsning. Det er staten, der betaler, og det er varige løsninger.

Ellers synes jeg, vi skal i gang med at tænke meget mere intelligent og fremadrettet, end vi gør i dag", lyder det fra fynboen.

»Jeg er helt overbevist om, at præcisionsjordbrug er det, der flytter mest. Den tekniske udvikling går hurtigt nu, og mange landmænd er i fuld gang. Vi skal i gang med at udnytte de nye teknologier. Og lade være med at gå i panik i 2020 og lave nogle tåbelige ordninger, som måske ikke hjælper nok«, påpeger Torben Thomsen.

Se video med Torben Thomsen på www.seges.tv/planter