Kverneland: Sådan sikrer vi produktion i Danmark

Landbrugsmaskinkoncernen Kverneland Group har, som et særsyn, stadig en stålbaseret produktion i Danmark. Ved en af eftermiddagens faglige sessioner ved Vækst 2015 fortalte direktør Claus Udengaard, hvordan det kan lade sig gøre.

En produktion som Kvernelands eksisterer på grund af, at der skal produceres kød, mælk og bioenergi.

»Først vil jeg understrege, at det ikke er vores mission at sikre produktion i Danmark. Det er en utrolig dejlig sideeffekt, men det er ikke målet,« startede Claus Udengaard, sit oplæg med at understrege og sagde at virksomheden har fokus på at producere der hvor det giver den rigtige kvalitet og effektivitet. Det opnås blandt andet ved brug af flere forskelllige supply chain modeller. At balancere imellem mange aktiviteter og samtidig bevare agiliteten er muligt på grund af produktion baseret på platforme og moduler.

Vigtig tilgang til kompetencer

For at fortsat kunne producere i Danmark er der også en række forudsætninger, der skal være opfyldt og Claus Udengaard understregede vigtigheden af, at virksomhedens placering fortsat ligger tæt på andre virksomheder inden for metalindustrien på grund af det cluster af arbejdskraft og kompentencer, der er let tilgængeligt.

»Vi skal fortsat udvikle vores produktion, vi skal til stadighed reducere vores gennemløbstider, Vi skal fortsat have en høj kvalitet på stadigt mere komplekse maskiner og vi skal have en solid strøm af succesrige nye produkter årligt, ligesom vi har haft indtil nu,« pointerede Claus Udengaard.

Mere om dette tema

Her kan du læse om vækst i 2015. 

Læs mere om LandbrugsAvisens vækstkonference ved at klikke her

Kverneland-direktøren sluttede sit oplæg med et rungende JA til spørgsmålet om fortsat produktion i Danmark, »Men det vil være under konstant forandring og ikke nødvendigvis skabe flere arbejdspladser. Det er en bidragende og positiv konkurrenceparameter at have produktion i Danmark og jeg føler mig overbevist om, at det kommer vi til at have i hvert fald min tid ud,« sluttede han.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.