Landbrugsstyrelsen: Vi lemper årets kontrol af efterafgrøder

Landbrugsstyrelsen har besluttet at lempe kontrollen af efterafgrøder i år på grund af tørken og beslutningen om at udskyde fristen for såning af efterafgrøder

Der vil i år være nogle lempelser i kontrollen af efterafgrøder på grund af tørken og beslutningen om at udskyde fristen for såning af efterafgrøder

I år vil der være nogle efterafgrøder, der som følge af sommerens tørke og den senere såningsfrist har andre spirings- og vækstvilkår end under typiske vejrforhold. Dette kan påvirke efterafgrødernes udvikling og resultere i, at de ikke vokser nær så meget, som de ellers ville have gjort, lyder det fra Landbrugsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Landbrugsstyrelsen har derfor valgt at lempe kontrollen af efterafgrøder og græsudlæg i år. Dette gælder:

  • ●MFO-efterafgrøder
  • ●MFO-græsudlæg
  • ●pligtige efterafgrøder
  • ●husdyrefterafgrøder
  • ●frivillige og obligatoriske målrettede efterafgrøder

Sådan bliver kontrollen lempet i år

I år vil kontrollen fokusere på, om efterafgrøderne er veletablerede. Det betyder, at Landbrugsstyrelsen vil vurdere, om der er sået en efterafgrøde efter almindelige driftsmæssige principper og forhold, og om efterafgrøden fremstår veletableret og jævnt fordelt over hele arealet.

Under typiske vejrforhold er der krav om, at efterafgrøderne har en bestemt dækningsgrad på marken i forhold til tidspunktet for kontrollen. Jo senere på året kontrollen bliver gennemført, jo større dækningsgrad skal afgrøderne have på marken for at blive godkendt.

Læs om dækningskravet i kontrolinstruksen om efterafgrøder

Da efterafgrøderne mange steder vil have en mere begrænset vækst i år på grund af den senere etablering, vil Landbrugsstyrlsen ikke altid kunne forholde sig til dækningskravet, når de kontrollerer.

"I disse tilfælde vil vi i stedet vurdere, om efterafgrøderne er veletablerede", skriver styrelsen.

Hvis efterafgrøderne hverken har en tilstrækkelig dækningsgrad eller er veletablerede og jævnt fordelt på arealet, vil arealet blive underkendt.

Du kan læse mere  de regler, der er ændret på grund af tørken her

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.