Landmand hårdt ramt af efterafgrøder - udbyttetab, nedsat N-kvote og nyt sædskifte

Steffen Decker, planteavler med 290 hektar, svarer på månedens spørgsmål til Landmandspanelet i magasinet MARK. Læs svar fra alle fire paneldeltagere i det nye nummer, der udkommer 2. januar.

Hvad betyder de nye efterafgrødekrav for dig?

 

Steffen Decker, Vojens, 290 hektar med primært græsfrø og vinterhvede:

"Vi har fået 30 procent krav oveni, så vi er hårdt ramt. Det kommer oveni alle de efterafgrøder, vi dyrker i forvejen (22-23 procent).

Halvdelen af arealet - det er voldsomt og vil gå ud over sædskifte og udbytter. Vi har lerjord (JB 5-7) og dyrker mest hvede og græsfrø. Vårsæd lykkes sjældent. Vi avler i gennemsnit 55 hkg pr. ha i vårbyg og 85 hkg i vintersæd.

For at opfylde kravet er vi nødt til at mase så mange efterafgrøder ind, vi kan - og tage alternativer i brug. F.eks. nedsat N-kvote, da vi har plads. Vi skal også se på mellemafgrøder. Tidlig såning er jeg ikke så vild med, da vi har meget frøgræs og græsukrudtsproblemer.

Vi er ved at byde på at dyrke majs til biogas, og det kan der sås efterafgrøder i. Vi har allerede 9 ha med blomsterbrak, slåningsbrak og MFO-bræmmer i fraskårne kanter, kiler m.m.

Landbrugsstyrelsen har indbudt til seminar om efterafgrøder i januar. Det tager jeg til, og så tager jeg den derfra. Jeg håber at få nye værktøjer, f.eks. præcisionsjordbrug, da jeg graduerer kvælstof via Cropsat."

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.