Landmand: Jeg vil lave et insekthotel i stor skala

Rasmus Eriksen planlægger at lave insekthoteller i stor skala med bigballer m.m.

"Jeg har haft en del tanker om, hvordan jeg kan øge biodiversiteten på min bedrift.

Jeg vil f.eks. gerne lave et insekthotel i stor skala af bigballer, der står på kraftige grene fra læhegn eller noget i den stil - og måske noget jord på toppen, så der kan vokse græs. Man har jo altid nogle dårlige bigballer stående«, fortæller Rasmus Eriksen fra Kalundborg.

Han mangler dog noget inspiration og nogle flere gode idéer til at videreudvikle de store insekthoteller. Så har man idéer eller erfaring, er man meget velkommen til at maile det til ham, lyder hans opfordring.

»Tanken er at lave stationer med et eller flere af de store insekthoteller rundt om i hjørner af marker. Jeg tænker, de skal stå i flere år, indtil de er helt rådnet op, så insekterne kan få gavn af dem«, siger han.

Tørkeskader på den lette jord

»Vi har haft en lang periode på 4-5 uger med tørke fra sidst i maj - indtil der kom 20 mm regn for en uge siden.

Det har givet tørkeskader på den lette jord, mens den tunge jord stadig holder stand«, fortæller Rasmus Eriksen.

Svampe, skadedyr og gødning

Han er blevet færdig med de sidste svampesprøjtninger.

Det endte med, at han i vårbyg delte den op i en splitsprøjtning på begge sider af skridningstidspunkt. Dosis er samlet set lidt højere end planlagt i hvede og byg på grund af al regnen i maj.

»Til gengæld har jeg hverken bekæmpet lus eller andre skadedyr i raps og korn her i foråret. Det er efterhånden fire år siden, jeg har gjort det sidst. Siden da har jeg kun bekæmpet skadedyr i efteråret - lus og rapsjordlopper«, fortæller han.

Han plejer at tildele brødhveden 40-45 kg N pr. ha som sengødskning rettet mod protein.

I år færdiggødede han dog næsten alle marker, inden akset var fremme, fordi han brugte flydende gødning, hvor kvælstof frigives langsommere end fra granulat.

»Det er måske ikke helt fagligt korrekt. Så jeg er spændt på at se, hvordan det går med proteinprocenten«.

Faktaboks

  • Driver Sigridshøj på 360 ha JB7 jord ved Kalundborg.
  • Afgrøder: Raps, brødhvede, grynbyg, fabriksroer og frøgræs (rødsvingel, rajgræs).
  • Bruger Nova-biogasgylle.
  • Praktiserer præcisionsjordbrug (siden 2015). Graduerer udsæd, gødning og kemi (svampe, vækstreg.).

Udfordring her & Nu

  • Høststart: »Høsten nærmer sig - det er stilhed før stormen. Hos mig går den først i gang omkring 20-25. juli i græsfrø«.
  • Skårlægning: »Rajgræs skal skårlægges. Normalt høstes rødsvingel direkte. Men jeg overvejer, om den også skal skårlægges, da det giver en god og nem tørring. Det afhænger af vejret. Den har lagt sig halvt og meget ensartet ned«.
  • Roer: »Jeg skal ud med mangan til roerne. Samtidig tager jeg Focus Ultra med mod grove græsser i markkanterne, da den er resistensbryder«.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.