ArkivfotoLandbruget kan give klimaet en ordentlig håndsrækning, når det gælder om at reducere udledningen af klimagasser. Også uden at det går ud over produktionen. Det fremgik på et møde på Københavns Universitet i anledning af jordbundens dag fredag. Her havde Foreningen for reduceret jordbearbejdning i Danmark (FRDK) samlet en række internationale indlægsholdere i anledning af, at FN har udråbt 4. december til jordbundens dag.
Landbrugets vigtigste klimaredskab
Ifølge eksperterne, der tæller professor Thomas Meyer fra Tyskland, Andreas Klik fra Østrig og en række danske forskere, er det, der internationalt kaldes conversation agriculture med minimal jordbearbejdning og øget brug af efterafgrøder det klart vigtigste redskab til at sikre en fortsat høj landbrugsproduktion samtidigt med, at faldet i jordens indhold af kulstof stoppes eller, at der endda fremover bliver indbygget mere kulstof i jorden.
Ifølge professor Thomas Meyer steg jordens indhold af kulstof i Tyskland fra 70’erne til 90’erne. Siden er det faldet, især fordi vedvarende græsmarker, der binder meget kulstof, er blevet til hvedemarker, der binder mindre.
Gemmer kulstof i jorden
Når kulstof bygges ind i jorden bliver det ikke til CO2 og klimagasser i atmosfæren, eller processen forsinkes i hvert fald indtil kulstoffet, der kommer fra plantematerialet omdannes. Og når jorden bearbejdes mindre, sker omdannelsen langsommere. Og så sparer man også diesel til traktoren, som også påvirker klimaet.
Samtidig vil det, at jorden bearbejdes mindre og er dækket af planter og stub en større del af året reducere risiko for erosion. Det påpeger Andres Klik fra Østrig, hvor der er forsøg med reduceret jordbearbejdning gennem mange år. Forsøgene viser, at reduceret jordbearbejdning fører til mindre tab af næringstoffer. Samtidig bliver jordens vandholdende evne bedre, så markerne er mindre påvirket af voldsom regn og i tørketider, vil der være mere vand til planterne.
Så stor er effekten
Den effekt, Conservation Agriculture har på indholdet af kulstof i jorden, afhænger af klima og dyrkningsforhold.
Aarhus Universitet vurderede i DCA-rapport 27 fra 2013, at i forhold til dyrkning med pløjning kan kulstoflagringen i jorden øges med op til 91 kg kulstof pr. hektar pr. år (= 330 kg CO2) ved pløjefri dyrkning og med 320 kg kulstof pr. hektar pr. år (=1.170 kg CO2) ved direkte såning.
Hvis man samtidigt øger arealet med mellem- og efterafgrøder, kan lagringen af kulstof øges yderligere.
I ulande under varmere himmelstrøg vil effekten være større, og FAO promoverer især conservation agriculture i uland.
Kommentarer