N-fixerende arter i efterafgrøder bliver nærmest ikke brugt - er det meningen?

Ugen På Spidsen: En ny opgørelse viser, at næsten ingen bruger kvælstof-fikserende arter i deres lovpligtige efterafgrøder. Måske skyldes det de skrappe og urealistiske krav til ordningen. Er de i virkeligheden stillet, fordi myndighederne slet ikke ønsker kvælstof-fikserende arter i efterafgrøderne, og derfor har gjort det så besværligt som muligt, spørger ugens klummeskribent på Mark.

I mange år kæmpede landbruget for at få lov at bruge kvælstof-fikserende arter i efterafgrødeblandinger til at opfylde det lovpligtige efterafgrødekrav. Fra efteråret 2021 blev det endeligt muligt. Men en ny opgørelse viser, at ordningen bliver brugt meget, meget lidt.

Ifølge Nanna Hellum Kristensen fra Seges Innovation udgør efterafgrødeblandinger med kvælstof-fikserende arter kun 0,3 procent af det lovpligtige efterafgrødeareal på omkring 500.000 hektar i 2022 -...

Vil du læse videre?


Få fuld adgang til vores digitale univers. Alle artikler, alle podcasts og alle videoer.

Prøv 30 dage for 29 kr.

Herefter 98 kr./mdr. - ingen binding.

Ja tak - 30 dage til 29 kr.

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.