Ni års forsøg: Flerårige afgrøder øger biomasseudbytte og jordens kulstofindhold

Flerårige afgrøde kan være en løsning til både at brødføde en voksende befolkning og reducere klimaforandringer. Et ni år langt forsøg i Danmark viser, at de kan øge mængden af kulstof i jorden samt biomasseudbyttet i forhold til traditionelle etårige afgrøder.

En dansk forsøg gennemført over ni år viser, hvordan flerårige afgrøder påvirker jordens kulstof- (C) og kvælstof- (N) lager.

Mens de etårige dyrkningssystemer viste en reduktion i indholdet af kulstof i de øverste jordlag, så viste forsøgene med de flerårige afgrøder - med større rodmasse og færre forstyrrelser af jorden - en betydelig stigning. Det fremhæver deres evne til at forbedre jordens frugtbarhed og bidrage til mindre klimaændringer. 

Det fortæller Nationale Center for Fødevarer og Jordbrug på deres hjemmeside.

Dermed byder flerårige afgrøder sig til som en løsning på verdens udfordringer med at brødføde en voksende befolkning uden det skaber øgede klimaforandringer.

- Flerårige afgrøder har en særlig evne til at binde kulstof i jorden over længere tid. Det er vigtigt i forhold til at mindske drivhusgaseffekten og dermed mindske klimaforandringer, forklarer ph.d.-studerende Yiwei Shang fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.

Stabilt højt udbytte

Studiet viste også, at flerårige afgrøder som miscanthus og festulolium kan give lige så meget biomasse som etårige afgrøder som majs. Den biomasse, de producerer, kan bruges til at lave mange forskellige ting, som mad, foder til dyr, brændstof og fibre.

De flerårige afgrøder viste også, at deres udbytte kan være stabilt på samme niveau som etårige afgrøder. Det understreger de flerårige afgrøders potentiale til at opretholde høj produktivitet over tid. 

- Sammenligningerne af biomasseudbytte og udbyttestabilitet afhænger i høj grad af de udvalgte afgrøders arter, snarere end om de er årlige eller flerårige, bemærker Yiwei Shang.

- Vores fund viser dog, at disse flerårige afgrøder kan opretholde høje niveauer af biomasseproduktion samtidig med at de forbedrer jordens kulstof, hvilket giver en win-win-løsning for landmænd og miljøet. 

Lovende for bæredygtigt landbrug 

Bæredygtig praksis kan ikke overvurderes

Ved at bruge flerårige afgrøder, som både forbedrer jordens kulstoflagre og opretholder høje biomasseudbytte og –stabilitet, kan landmænd bruge mere bæredygtige metoder, som udover at bekæmpe klimaforandringer også er med til at sørge for, at der er nok mad.

Ifølge Yiwei Shang er det nødvendigt med mere forskning, hvis vi skal forstå, mekanismerne bag kulstofbinding i de flerårige afgrødesystemer, og hvor stabilt det organiske kulstof i jorden er. 

- Når vi står over for udfordringerne med at føde en voksende global befolkning midt i en tid med klimausikkerhed, kan vigtigheden af bæredygtige landbrugspraksisser ikke overvurderes, bemærker han.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.