Nu kommer de: Kontrolbesøg kan tage op mod to arbejdsdage

NaturErhvervstyrelsen vil besøge cirka 2200 landbrug for at kontrollere, om de lever op til EU-kravene.

Af de 42.000 landmænd, der har søgt landbrugsstøtte i år, vil cirka 2.200 af dem få kontrolbesøg.

Det oplyser NaturErhvervstyrelsen

"Kontrollørerne gør deres bedste for, at besøget bliver gennemført hurtigst muligt. De fleste besøg tager mellem to timer og en hel arbejdsdag. Enkelte besøg på meget store bedrifter, kan dog strække sig over to arbejdsdage. Vi har ikke mulighed for at give dig besked i forvejen, hvis du får besøg af kontrollen, da vi ifølge EU-reglerne skal komme uanmeldt," skriver styrelsen.

Styrelsen anmoder landmænd om at lette adgangen til de områder, de skal kontrollere, og hjælpe med at finde for eksempel bilag og andre informationer frem.

"Du kan også tale med kontrolløren om, hvilke dele af kontrollen, som kan udføres, uden at du er til stede," skriver styrelsen.

Når kontrollen er afsluttet, fortæller kontrolløren landmanden om resultatet. Resultatet kan dog være foreløbigt, hvis du bliver bedt om at sende yderligere materiale, eller hvis kontrolløren har brug for at foretage nogle yderligere beregninger. Kontrolløren oplyser dig i så fald om det videre forløb.

Kontrolpunkter er blandt andet:

  • De nye EU-regler om miljøfokusområder og krav til flere afgrøder bliver overholdt.
  • Om arealer, som er meldt ind i ansøgningsrunden, passer.

Kontrollen er desuden et krav fra EU, pointerer styrelsen. Hvis de ikke kontrollerer, kan EU kræve at få betalt penge tilbage.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.