Ny fond skal sikre sortsafprøvnings fremtid

Den 1. december stiftes TystofteFonden, der skal sikre udviklingen af sortsafprøvningen i Danmark

TystofteFonden oprettes mandag den 1. december, og skal sørge for sortsafprøvningen af nye landbrugsplanter i fremtiden. 

Det er forskellige virksomheder og organisationer, der i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen, er gået sammen for at stifte TystofteFonden i en privat fondskonstruktion. 

”TystofteFonden er et godt eksempel på samarbejde mellem det offentlige og private og jeg er glad for, at flere nationale og internationale virksomheder og fonde allerede nu har tilkendegivet deres støtte og økonomiske opbakning” fortæller den nyudpegede formand for bestyrelsen i TystofteFonden Thor Gunnar Kofoed til NaturErhverv. 

”Det er vigtigt for erhvervet, at vi sikrer udviklingen af nye sorter i Danmark," udtaler han. 

Forsøgsstationen i Tystofte ligger i Skælskør, og Slagelse kommune har gennem hele processen været en aktiv medspiller i etableringen af den nye fond.

Faktaboks

Følgende parter står bag stiftelsen af TystofteFonden:
  • Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
  • Idagaardfonden
  • Pajbjergfonden
  • Abed Fonden
  • Sejet Planteforædling I/S
  • DLF-Trifolium A/S
  • KWS Scandinavia A/S
  • Fondet for Forsøg med Sukkerroedyrkning
  • Syngenta Nordics A/S

Emneord frø

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.