Her ses blomstrende firblad, hvide anemoner (og en enkelt gul) i en dansk forårsskov. Foto: Københavns UniversitetEn ny undersøgelse fra blandt andet Københavns Universitet viser overraskende, at måske op imod 40 procent af alle plantearter kan være i stand til at hente en del af deres kulstof fra svampe, der lever i deres rødder.
Studiet ændrer dermed på den hidtidige opfattelse af, at grønne planter udelukkende får kulstof fra luften via fotosyntesen.
For helt så så enkelt er det ikke. Det viser en ny dansk-tysk undersøgelse fra Københavns Universitet og Bayreuth Universitet.
Mekanisme påvist for to plantearter
Nogle planter får nemlig også det vitale kulstof ved hjælp af svampe, der lever i deres rødder, og som indgår i et såkaldt svampenetværk under jorden. Planterne bruger altså svampene til at indhente en væsentlig del af deres kulstof fra andre planter, sideløbende med at de udfører fotosyntese.
Indtil videre har forskerne påvist, at der foregår en overførsel af kulstof fra svampe hos to arter af skovbundsplanter, firblad og hvid anemone.
Hvorvidt den ny viden også gælder landbrugsafgrøder, og om den eventuelt med fordel kan anvendes af planteavlere med traditionelle afgrøder på marken er usikkert.
"Vi forestiller os, at egenskaben er knyttet til den type mykorrhiza, som firblad og hvid anemone har.
Denne type mykorrhiza findes hos ca. 40 procent af verdens grønne plantearter, men meget sjældent hos dyrkede plantearter, bortset fra visse prydplanter", fortæller Hanne N. Rasmussen, der er seniorforsker ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning og en af forskerne bag studiet.
"Så desværre er der pt. ikke nogle oplagte perspektiver for at bruge den nye viden ved dyrkning af landbrugsafgrøder.
Men jeg tror, at den ny viden vil udløse en fantastisk masse undersøgelse af, hvordan forskellige planters kulstof egentlig er kommet til, og om svampe er indblandet. Og det er da ikke utænkeligt, at også landbrugsplanter kan bruge svampe til at forsyne sig med kulstof," siger Hanne N. Rasmussen.
Hun vurderer, at op til 90 procent af alle verdens plantearter har tilknyttet mykorrhiza.
Svampe har stor indflydelse på øko-systemer
”Det er temmelig kontroversielt, at nogle grønne planter ikke lever helt og fuldt af deres egen fotosyntese, men faktisk henter kulstof fra andre planter ved hjælp af svampe.
Samtidig er resultatet med til at understrege, hvor stor indflydelse svampe har på vores økosystemer,” siger Hanne N. Rasmussen.
Hanne N. Rasmussen fik for flere år siden idéen til, at grønne planter med en bestemt type svampesymbiose får kulstof fra deres samliv med svampe, men gemte ideen væk i skuffen, fordi der ikke var eksperimentelle resultater til at bakke den op.
”Det har længe været en meget fasttømret forståelse, at grønne planter lever udelukkende af deres egen fotosyntese,” siger Hanne N. Rasmussen.
Hun kunne dog alligevel ikke slippe tanken og fik sin kollega i Tyskland til at fatte interesse. Derefter satte de gang i et studie, som skulle afsløre oprindelsen af det kulstof, som man kan finde i bladene på en række almindelige skovbundsurter, herunder firblad og hvid anemone.
Og den nye viden fra studiet har vakt en hel del opsigt i den videnskabelige verden, bemærker Hanne N. Rasmussen.
Faktaboks
Svampenetværk
- De vidstrakte og næsten usynlige svampe-netværk i jorden er i stand til at transportere næringsstoffer som kvælstof, fosfor og kalium (NPK) og i nogle tilfælde altså også kulstof, lodret og vandret i skovbunden og forbinde planter med hinanden, eller døde planter med levende.
- Svampene er således en slags skovens infrastruktur, der har en del til fælles med det netværk af kabler, gas- og vandledninger, der gennemvæver grunden under et typisk villakvarter.
- Svampenes mikroskopisk tynde hyfer er af afgørende betydning for deres succes som nedbrydere, parasitter og som partnere i symbiose med planter.
- Svampehyfer udskiller enzymer gennem deres overflade og optager de derved opløste stoffer fra deres omgivelser. De lever af fotosynteseprodukter, enten fra dødt plantemateriale eller fra levende planter. Når de invaderer levende plantevæv, er det enten som parasitter (svampesygdomme) eller som symbiosepartnere.
- Den mest almindelige symbiose sker i en kontrolleret kolonisering af plantens rødder, såkaldt mykorrhiza. Der findes en del forskellige typer af mykorrhiza, som involverer forskellige svampe- og plantegrupper.
- Den i artiklen omtalte type er den meget udbredte arbuskulære mykorrhiza (AM), i den form som er karakteriseret ved de garnnøgle-lignende, tæt oprullede hyfer, der fylder rodcellerne.
Kilde: København Universitet
Relaterede artikler
Kommentarer