Arkivfoto Vertikalt landbrug er - sammenlignet med en moderne væksthusproduktion - betydeligt mere energikrævende og leverer under danske forhold reelt set ikke noget nyt til markedet.
Sådan lyder en af konklusionerne i en ny rapport i form af en såkaldt vidensyntese fra Aarhus Universitet.
Rapporten er bestilt af Landbrugsstyrelsen og skal klarlægge eksisterende viden om vertikalt landbrug og danne baggrund for en ny ansøgningsrunde til tilskudsordningen Miljø- og klimateknologi i 2023/2024.
Det skriver DCA, Nationalt Center for Fødevarer og Landbrug på deres hjemmeside.
Vertikalt landbrug halter efter moderne væksthus
Vertikalt landbrug går kort fortalt ud på, at producere afgrøder i et lukket og kontrolleret system i bygninger, og produktionen af planter sker typisk i flere lag, uden brug af jord og uden naturligt lys.
Nogle af fordelene ved vertikalt landbrug, er, at det er mere effektivt med hensyn til vandforbrug og arealeffektivt end dyrkning på marker. Desuden er dyrkningssikkerhed- og udbyttet større per kvadratmeter og er sæsonuafhængigt.
Der er dog nogle ressourcemæssige ulemper ved vertikalt landbrug, hedder det i vidensyntesen, for godt nok bruges mindre areal og vand sammenlignet med markbrug, men mange af de afgrøder - specielt krydderurter - der i dag dyrkes i vertikalt landbrug, dyrkes faktisk ikke på marken.
Og vertikalt landbrug kræver betydeligt mere energi end et moderne væksthus i Danmark. I væksthuse dyrkes der i ét lag, og man udnytter det naturlige lys det meste af året, og fordi vand og gødning recirkuleres, er ressourceforbruget mindre end i vertikalt landbrug.
- Hovedargumentet for producenter i vertikalt landbrug er kvalitet, lokal produktion, mindre brug af landbrugsjord og mindre brug af vand, gødning samt sprøjtemidler.
- Men det sker oftest uden dokumentation, og bliver produktionsformen sammenlignet, er det med markproduktion og ikke med væksthuse. På trods af det er der rejst meget risikovillig kapital til vertikalt landbrug og tabt mange penge i både USA, Japan og Tyskland, siger professor Carl-Otto Ottosen, som er forfatter til vidensyntesen.
Stort CO2-aftryk er en udfordring
Han peger blandt andet på, at CO2-aftrykket hos vertikalt landbrug er et af de store problemer ved produktionsformen sammelignet med Nordeuropas moderne væksthuse og deres veludviklede og standardiserede klima- og energistyresystemer
- Hvis det skal give mening at have vertikalt landbrug i Danmark, kræver det udvikling af styresystemerne, så de kan nedbringe deres CO2-aftryk, men priserne på produkterne er stadig høje.
- En mulighed er, at vertikalt landbrug bliver brugt til at udvikle unikke højværdiprodukter. Det kan være til farmaceutisk industri eller udvikling af særlig næringsholdige fødevarer, hvor dyrkningsbetingelserne kan påvirke og styre indholdsstoffer, som man ikke kan skabe i væksthuse, fastslår Carl-Otto Ottosen.
Relaterede artikler
Kommentarer