Svovl- og NOx-udledning kan bremse halmvarme

Uklarhed om regler om udledning er med til at hæmme udbredelse af biomasse.

Selv om man har udnævnt halm til at være miljømæssigt godt, kan det også give anledning til udfordringer. Det påpeger Kim Behnke, vicedirektør for Dansk Fjernvarme.

»Der kommer jo noget op af skorstenen, og vi er usikre på, om det overholder EU’s skærpede krav til svovl og NOx,« sagde han ved en konference om øgen anvendelse af halm på Christiansborg mandag eftermiddag.

Dansk Fjernvarme repræsenterer 400 medlemmer som bl.a. er små og mellemstore varmeværker.

Brug for afklaring

Ifølge Kim Bencke er det et problem, at staten ikke kommer med afklarende regler for biomasse, for dermed holder varmeværkerne igen med investeringer.

»Det er meget langsigtede investeringer, når det gælder biomasse, så vi skal være sikre på reglerne, det er ikke nok « sagde han.

Samtidig er han ikke i tvivl om, hvorfor det trækker ud med en afklaring.

»Staten tjener på fossile brændsler og vil miste mange mia. kr. ved omstilling til afgiftsfri brændsler,« sagde han.

Kommuner sætter mål

I takt med, at staten ikke træffer beslutninger om biomasse sker beslutningerne i stedet i kommunerne, påpeger han.

»De sætter mål og træffer beslutninger. De bestemmer også hvilke brændsler, man vil bruge.«

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.