Ti danske dyr og planter skal udryddes

EU har netop vedtaget en liste over 37 invasive dyrearter, som helst skal udryddes helt. Heraf ti i Danmark.

Vaskebjørn, sumpbæver, signalkrebs, gul kæmpekalla og hårfrugtet bjørneklo. Det er dyre- og plantearter, der i dag kan opleves i den danske natur eller i haverne. Men som fra næste år skal bekæmpes og helst udryddes helt.

I alt optræder ti dyre- og plantearter på en ny liste over dyr og planter, som alle EU-lande fremover er forpligtet til at holde Europa fri for. Listen blev vedtaget i EU i dag fredag.

I alt er der 37 arter på listen. Heraf findes de ti i Danmark. 

For alle 37 arter gælder det, at de ikke hører hjemme i Europa, og de kan gøre stor skade på den oprindelige europæiske natur og økonomi. Det bliver samtidig også forbudt at handle med disse sortliste arter.

"Vi bruger enorme beløb på at bekæmpe invasive arter i de enkelte lande. De ødelægger vores natur, og de truer store økonomiske interesser," siger miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) i en kommentar.

"Derfor skal vi gå sammen i EU om en fælles indsats og fælles regler, så der er større chance for at få has på dem."

EU vurderer, at der bruges 90 mia. kr. årligt på at bekæmpe invasive arter i EU. Samarbejdet mellem landene er vigtigt.

"For os er det vigtigt, at de i Sydeuropa bekæmper den asiatiske hveps. Kommer den til Danmark, kan den udslette danske bier, forhindre bestøvning og true gartnerierne," siger Eva Kjer Hansen.

Danmark er også afhængig af, at englænderne og italienerne forhindrer det grå egern i at nå Danmark. Her kan det let udrydde det røde egern og påføre skovbruget store tab, fordi det æder træernes bark.

Miljø- og fødevareministeriet udsender i det nye år en konkret plan for, hvordan indsatsen skal udmøntes i Danmark.

Naturstyrelsen er ved at forberede en kampagne, der til næste år skal orientere haveejere, dyrehandlere og zoologiske haver om, hvad der er uønsket, og hvordan man kommer af med det.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.