Huesvampe kan genkendes på hueformede paddehatte - her er det mycena haematopus. Foto: Getty Ny forskning fra Københavns Universitet tyder på at den almindelige danske svampeslægt Mycena, bedre kendt som huesvampe, der traditionelt er opfattet som saprotrof - det vil sige nedbryder af døde træer og planter - er midt i at foretage et evolutionært spring.
Det fortæller Købehavns Universitet i en pressemeddelelse.
Nogle svampe bytter kvælstof for kulstof
- Med DNA-studier fandt vi ud af, at huesvampe næsten konsekvent kan findes i levende planteværters rødder, og det tyder på, at huesvampene lige nu er i gang med en evolutionær udvikling fra kun at være nedbryder af dødt plantemateriale til at invadere levende planter, når forholdene er gode, forklarer Christoffer Bugge Harder, der er førsteforfatter på studiet.
Forskningen viser desuden, at visse af dem tilmed viser spæde tegn på at kunne optræde som mutualister, det vil sige leve i symbiose med træerne.
- Vi kan se at nogle enkelte huesvampe ser ud til at udveksle kvælstof (nitrogen), der er et uundværligt næringsstof for planter, med kulstof fra planten, siger forskeren.
- Når de er trængt ind i en levende plante, kan svampe vælge tre strategier: Enten kan de være skadelige snyltere og udsuge deres nye vært; eller de kan være lurende ”gribbe”, der harmløst venter på, at planten dør, men er de første fremme ved ”ådslet” – eller også kan de starte et samarbejde.
Nogle arter af huesvampe er altså langsomt i færd med at udvikle evnen til at samarbejde, om end den ikke er fintunet endnu, lyder det fra Christoffer Bugge Harder.
Gode gerninger udfordrer traditionel rolleopdeling
Forskerne har traditionelt opdelt svampene i strengt adskilte økologiske grupper som mutualist, parasit eller saprotrof, forklarer Christoffer Bugge Harder.
Huesvampene ser dog ud til at befinde sig et sted mellem stolene i forhold til de økologiske nicher.
- Den strenge opdeling er i stigende grad blevet draget i tvivl, og vores forskning i huesvampene understøtter den opblødning af grænserne. Nogle af huesvampene har så at sige fundet deres egen løsning og kan dække flere forskellige økologiske roller, siger Christoffer Bugge Harder.
De gode forhold huesvampen leder efter, ser ud til at være forbundet med os mennesker.
- Det er nærliggende at tro, at vi mennesker spiller en rolle i den her tilpasning, fordi vi med vores monokulturelle beplantninger i fx skovbrug giver svampen de optimale betingelser for at gøre det. Den chance er svampen tilsyneladende i gang med at gribe, siger han.
Faktaboks
Huesvampe
- De fleste arter af slægten huesvampe (Mycena) er små, ofte kun få centimeter brede. Hatten er konisk eller klokke-formet, og ligner… ja, en hue.
- De fleste er brune eller grå, men kan også være hvidlige eller næsten gennemsigtige.
- Svampen er generelt ikke spiselig, kan give forgiftninger og svage hallucinationer.
Tre økologiske nicher i svampenes rige
- Arter som i millioner af år har specialiseret sig i at leve enten at leve af den døde vegetation – kaldes saprotofe svampe
- Arter som lever af den levende vegetation – kaldes parasitiske svampe
- Om svampe, der lever i symbiotisk sameksistens med de levende træer og og planter, og fx udveksler næringsstoffer med deres vært bruger man betegnelsen mutualist.
- Den traditionelle strenge adskillelse af svampe i de tre økologiske nicher bliver dog i stigende grad sat i tvivl. Huesvampen er et nyt eksempel på en svamp, der udvisker grænserne.
Kilde: Københavns Universitet
Kommentarer