Agromek ude af redningsaktion på fodboldstadion

Har for længst solgt sin ejerandel af MCH Arena.

Under corona-krisen blødte Messecenter Herning som konsekvens af de mange aflyste arrangementer.

For at støtte op messecentrets fremtid gik Agromek ind og købte messecentrets andel af MCH Arena, som er det fodboldstadion, der ligger klods op af messecentret i Herning, skriver fodboldmediet bold.dk.

Til daglig spiller fodboldklubben FC Midtjylland på arenaen.

Agromeks direktør Claus Hermansen bekræfter overfor LandbrugsAvisen, at man deltog i en redningsaktion for at få videreført messecentret i den usædvanlige situation.

Han vil ikke nærmere ind på de økonomiske tal i transaktionen.

Ifølge bold.dk. købte Agromek først en del af stadion for 10 millioner kroner og fik siden 10 millioner kroner og 150.000 kroner tilbage, da Messecenter Hernings selskab MCH A/S købte andelen af stadion tilbage.

MCH A/S har Herning Kommune som hovedejer og Agromek som minoritetsejer. Til november får landbruget igen glæde af endnu en Agromek-udstilling i de sædvanlige rammer i Herning, når flere hundrede medarbejdere igen åbner dørene til messecentret. 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.