Alt er stort hos John Deere – også deres strejker

Over 10.000 medarbejdere indleder strejke torsdag.

Har man kørt rundt i byen Moline i Illinois, så har man nok fået fornemmelsen af, hvor store og mange John Deeres fabrikker er i området.

Torsdag bliver det noget anderledes i området. Mere end 10.000 John Deere fabriksansatte dropper nemlig at hoppe i arbejdstøjet efter, at forhandleringerne mellem deres fagforening United Auto Workers og John Deere endte ufrugtbare inden deadline ved midnat onsdag aften.

Ifølge nyhedsbureauet AP var John Deeres medarbejdere ikke tilfredse med udsigten på lønstigninger mellem fem og seks pct.

”Vi vil arbejde nat og dag for at forstå vores medarbejderes prioriteter og få løst denne strejke, mens vi også holder vores produktion kørende til fordel for alle dem, som vi holder kørende”, lyder det i en udtalelse fra Brad Morris fra John Deere.

En storstrejke i denne skala er absolut ikke hverdag i Moline og omegn. Ifølge AP er det 35 år siden, at John Deeres ansatte sidste gang indstillede arbejdede i større omfang.

Bagtæppet for strejken er, at de ansatte føler, at de har løbet ekstra for at holde John Deere i gang under pandemien. Samtidig øjner de sikkert også et vist økonomisk råderum hos John Deere efter, at de i seneste melding til børsen varslede et overskud på mellem 5,7 og 5,9 mia. dollar for det kommende regnskabsår.

Strejken drejer sig både om arbejdsvilkårene ”hjemme” i Moline, Illinois, i Iowa, Kansas, Colorado og Georgia, hvor John Deere bl.a. har fabrikker.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.