Amazones nye såsæt til de mindre landbrug

Cataya Special 3000 fra Amazone skal ramme de mindre landbrugs ønske om en simpel, mekanisk såsmaskine til en fornuftig pris.

Amazone har lanceret Cataya Special EcoLine såmaskinen som en prisvenlig indgang til Amazones verden af såsæt kombinationer. Den nye Cataya 3000 Special EcoLine er en efterfølger til den velkendte AD 3000 Super såmaskine, som gik ud af produktion sidste år efter mere end 30 år i produktprogrammet.

Såmaskinen har en arbejdsbredde på 3,0 meter og en 650 liters såtank. De 24 enkeltskiveskær er vedligeholdelsesfrie og sikrer nøjagtig frøplacering med en rækkeafstand på 12,5 cm, oplyser Amazone i en pressemeddelelse.

Med til maskinen hører AmaLog+ terminalen, som hjælper med at holde styr på sprøjtespor og samtidig har arealtæller og hastighedsovervågning.

Du indstiller doseringen på siden af maskine på det såkaldte SmartCenter, hvor alle justeringer vises tydeligt.

Cataya 3000 kan via QuickLink koblingssystemet kombineres med Amazones rotorharver uden brug af værktøj, og selv slår Amazone på, at den nye såmaskine er en pålidelig og effektiv løsning til landmænd, der søger en god balance mellem pris og ydeevne.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.