Dæktrykket øges én bar på 30 sekunder

Mitas viser en gennemskåret model af et dæk med deres AirCell-system som kan ændre tryk på ekstremt kort tid

Det tager kun et halvt minut at øge trykket i et stort 710/75 R42 bagdæk med Mitas AirCell-systemet.

Dæknyheden er udviklet sammen med Fendt og også kaldes VarioGrip Pro. Den har med rette modtaget en guldmedalje på Agritechnica da den blæser de nuværende luftreguleringssystemer af banen. Det er nemlig muligt at hæve dæktrykket fra 0,8 til 1,8 bar på kun et halvt minut. Det er ifølge Mitas over ti gange hurtigere end hvad nogen anden kan tilbyde lige nu.

Det kan ske da dækket har en indvendig beholder som kan pumpes op til 8 bar. Når føreren beder om det i traktoren, lukkes luft fra denne beholder ud i dækket. Beholderen er udført i et kraftigt og hårdt materiale hvorved den forbliver i samme form uanset om den har 8 bars luft i sig eller er tom. Når dæktrykket igen skal sænkes, eksempelvis ved kørsel fra vej og ind på marken, lukkes luften fra dækket ud i det fri. Beholderen i dækket vil have luft nok til at kunne ændre dæktrykket to gange. Herefter skal den igen fyldes, men dette kan ligesom selve dæktryksændringen, ske under kørslen.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.