Danish Agro og John Deere går hvert til sit

Danish Agro-selskabs distribution og salg i Finland løber ud næste forår.

Egentlig havde John Deere én forhandler, som servicerede hele Finland.

Men udviklingen i maskinhandlen går mod transnationale spillere.

Og én af dem er Danish Agro med sine maskinaktiviteter spredt i en række lande omkring Østersøen.

Indtil nu har John Deere og Danish Agro været på hold sammen i Finland og Estland, mens Danish Agro danner par med Claas i en lang række lande, og siden for nylig også i Finland.

Efter længere tids diskussioner går John Deere og Danish Agro fra maj 2020 hver til sit.

Danish Agros store finske datterselskab – Finlands største grovvareselskab Hankkija – har ellers igennem mange år via otte maskincentre har været landets eneste John Deere-forhandler.

Ifølge koncerndirektør for Agribusiness Machinery hos Danish Agro, Jens Skifter, var det ikke et mål fra Danish Agro at blive skilt fra John Deere.

»Der ligger en historik fra 1992 med Hankkija og John Deere. At der så hele tiden med det, der sker ude i Europa og på globalt niveau fra specielt de store producenters side, sker en udvikling, hvor de gerne vil gøre ting på tværs af landene – også hos John Deere - så forfølger de deres målsætning og vi vores målsætning«, siger han.

Det er endnu uvist, om Danish Agro fremover vil sælge to traktormærker i Finland via henholdsvis Finish Agro Machinery og Hankkija.

Se også landbrugsavisen.dk.

Faktaboks

Danish Agro og Deere

  • Indtil nu har Danish Agros finske selskab Hankkija været John Deere-forhandler. 
  • DA er også forhandler i Estland, men her skal forhandlingen sælges videre efter beslutning hos EU. 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.