Energiauktion: Mulighed for tilskud ved udskiftning af traktor

Sæt energibesparelsen til salg via aktion, lyder forslag.

Når en landmand eksempelvis udskifter en mindre energieffektiv traktor med en mere energieffektiv traktor, er han berettiget til et tilskud på grund af en energibesparelse.

Den energibesparelse kan han sælge, skriver Energiauktion.dk i en pressemeddelelse. Energibesparelsen, som den hedder, kan sælges til et hvilket som helst net- og distrutionsselskab i Danmark.

Beregning af energibesparelsen

Energibesparelsen beregnes udfra en før og efter betragtning af det årlige brændstofforbrug. Der tages udgangspunkt i den konkrete maskines brændstofforbrug udfra den reelle arbejdsbelastning. Dette gøres på henholdsvis den gamle model og den nye model x med timeforbruget. Forskellen er dermed energibesparelsen - forudsat at den nye traktor bruger mindre.

Hvem og hvad er omfattet?

Alle private og offentlige virksomheder – herunder landbrug, entreprenører, gartnere, maskinstationer mv. - er berettiget til tilskud (energibesparelser).

Det gælder alle energiforbrugende maskiner (traktorer, mejetærskere, fodervogne, mini-læssere, selvkørende marksprøjter, rendegravere, gravemaskiner, minigravere, havetraktorer, fejemaskiner mv.). Det er en forudsætning for tilskud, at den gamle model ikke er nedbrudt og udtjent. Der skal med andre ord være tale om alm. udskiftning/vedligehold af maskinparken.

Kunde opnåede kr. 49.000 i tilskud

Energiauktion.dk, som er en uafhængig markedsplads for salg af energibesparelser, har eksempler på, at der er opnået over kr. 100.000 i tilskud. Senest opnåede Hylke Maskinstation et tilskud på kr. 49.000 i forbindelse med udskiftning af en Fendt 930 Vario TMS årg. 2006 med en ny Fendt 826 SCR Vario Profi Plus.

Tilskuddet skal søges inden købet indgås Det er er et bærende element i Energispareaftalen, at aftale om bindende køb af materiel ikke indgås, førend tilskud er opnået - altså at aftale om salg af energibesparelsen er indgået.

På Energiauktion.dk kan energibesparelsen sælges

På Enerigauktion.dk sælges energibesparelsen til højest bydende energiselskab mod et mindre gebyr på 0,7 øre/kWh. Det er gratis og uforpligtende at få et tilbud! Energiauktion.dk og Patriotisk Selskab har indgået et samarbejde, som indebærer, at Patriotisk Selskab sælger energibesparelser på vegne af sine kunder på Energiauktion.dk til højest bydende energiselskab.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.