Få ekstra tilskud til traktor ved køb af GPS

Energisparetilskuddet til en ny traktor kan nemt løbe op i omkring 30.000 kr.

Hvis du går med tanker om at købe en ny traktor eller maskine til din bedrift, så er det en god idé at overveje at investere i GPS og autostyring.

”I øjeblikket hjemtager pæne tilskud til netop denne type investeringer, og  før man går ud og investerer i den nye teknologi, så kan det derfor være en god idé at undersøge mulighederne for tilskud,” siger Rasmus Bardino Bredgaard, der er energirådgiver i LandboNords MiljøRådgivning.

Det er den teknologiske udvikling, der betyder, at maskinerne arbejder smartere, så det i sidste ende bliver en gevinst for miljøet.

”I øjeblikket har vi flere kunder, som får pæne tilskud, når de investerer i GPS og autostyring til deres nye maskiner, traktorer mv. Teknologien sikrer, at man undgår unødig overkørsel af jorden, hvorved der spares både tid og ikke mindst brændstof. Brændstofbesparelsen indgår i det samlede miljøregnskab, og i mange tilfælde har vi kunnet fordoble det oprindelige tilskud på den nye maskine, hvis der også blev investeret i GPS og autostyring,” siger Rasmus Bardino Bredgaard.

Et tilskud kan se således ud:
Energisparetilskud i forbindelse med udskiftning af traktor: 17.159 kr.
Energisparetilskud i forbindelse med investering af GPS + autostyring (11,65 procent): 11.855 kr.
Samlet tilskud ved investering: 29.014 kr. 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.