Først med tre års fabriksgaranti: »Vi har produkterne til det«

New Holland giver fremover tre års fabriksgaranti på motor og drivlinje på sine mejetærskere.

New Holland benyttede Agritechnica til at lancere en ekstra forsikring for landmændene. Fremover øger New Holland fabriksgarantien fra et til tre år for koncernens mejetærskere. Den ekstra garanti gælder på CX 7- og 8-serien samt den store CR-serie.

»Den ekstra garanti er ikke noget nyt på markedet. Man har længe kunnet tilkøbe sig den ekstra forsikring, men vi er de første, som yder de tre års garanti som standard fra fabrikken«, fortæller danske Lars Skjoldager Sørensen, marketingansvarlig for New Hollands høstdivision.

Den udvidede fabriksgaranti gælder for hele motoren, efterbehandlingssystemet samt drivlinjen på maskinen, tilføjer Skjoldager Sørensen.

»Det gælder naturligvis ikke for de traditionelle sliddele, men når det gælder drivlinje og motor, mener vi, at vi har produkterne til at yde den ekstra garanti. For kunderne fjerner vi dermed en stor økonomisk risiko, hvis motoren eller andre vitale dele pludselig får havari«, uddyber han.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.