Første prognose fra storstilet dækforsøg: Lovende

Forsøg med VF-dæk i forbindelse med gylleudbringning meldes at give lovende tegn, inden de endelige resultater foreligger efter høst.

Et storstilet dækforsøg løb af stablen i maj, hvor Seges sammen med dækleverandøren NDI gik i gang med at sammenligne standarddæk med VF-dæk i forbindelse med gylleudbringning med en Samson PG27’er.

Ifølge de første og foreløbige meldinger fra Seges og NDI, så viser der sig nu en tydelig forskel i marken.

”På grund af vedvarende nedbør fik vi først sået fire uger efter gyllenedfældningen i dækforsøget. Såbedet blev ok, men var fugtigt. Vi kunne tydeligt se, at hjulsporene efter gyllevognen var bedre afdrænet, hvor VF-dækkene var anvendt sammenlignet med standarddækkene. Igen et tegn på mindre pakning”, siger Henning Sjørslev Lyngvig, landskonsulent inden for markteknik hos Seges.
 

Hjulspor fra VF-dæk

Hjulspor fra standarddæk

Fra NDI lyder det, at de foreløbige resultater stemmer godt overens med de erfaringer, man også har gjort sig hos dækvirksomheden:

"Vi ved, at jordpakning er mindre med VF-dæk. Med billederne fra Seges, der sammenligner sporene, kan man tydeligt se forskellen. Med et mindre marktryk kan man se, at der er en væsentligt bedre dræning. Derudover er jeg ikke i tvivl om, at VF-dæk også kunne gøre en stor forskel i forhold til mere følsomme afgrøder såsom spinat, ærter og roer”, lyder det fra Jakob Scheel Nannberg, der er salgschef i NDI’s landbrugsafdeling.

 

Dræning med VF-dæk

Dræning med standarddæk

 

Det endelige resultat gøres op efter høst i efteråret.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.