Franske river med én rotor, men stor bredde

Kuhn går græssæsonen i møde med nye enrotors river med stor arbejdsbredde og med MasterDrive transmission som på de større modeller.

Franske Kuhn er nu aktuel med en ny serie enrotors river med stor arbejdsbredde, og som er begavet med MasterDrive to-trins gear som på Kuhns to- og firerotors river.

Det er efter introduktionen af mange nyheder inden for netop to- og firerotorriver, at Kuhn nu fornyer sit sortiment af en-rotorriver med fem nye liftophængte og bugserede modeller, nemlig modellerne GA 4431, 4731/4731T og 5031/5031T med arbejdsbredder på henholdsvis 4,40 meter, 4,65 meter og 5,00 meter.

Rivernes design og udstyr gør dem til enkle maskiner til mindre traktorer. Det særlige MasterDrive to-trins reduktionsgear giver ifølge producenten store fordele i arbejdet, og Kuhn lover driftssikkerhed selv på store arbejdsbredder og ved sammenrivning af vanskeligt foder.

På en-rotor river fra Kuhn placeres foderet i højre side, og derved har chaufføren let ved at se arbejdet.

Omstilling fra mark til vej kan være trættende, og derfor er de nye en-rotorriver designet med ergonomiske armholdere og centrallås. Skårdug og skærme klappes ind manuelt med hjælp fra en vægtkompenseringsfjeder eller hydraulisk - det sidste er dog ekstraudstyr.

"De er også meget manøvredygtige og nemme at justere i forhold til rivehøjden. Det gør det muligt at producere foder, der altid er rent", lyder det fra produktchef Robert Vemmelund, MI, Maskinhandler Indkøbsringen

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.