Horsch sprøjtebom kan se 20 meter til siden og 15 meter frem

På Agritechnica viser Horsch det nye BoomSight system, som får sprøjtebommen til at opdage forhindringer i tide.

Når sydtyske Horsch stiller standen op på Agritechnica 2015 i november, bliver det blandt andet med det nu færdigudviklede BoomSight system til marksprøjter, BoomSight har opnået en sølvmedalje på den tyske messe.

Systemet, der netop er vist frem for pressen under et arrangement på Horsch-fabrikken i Schwandorf, er baseret på sensorer og en laserscanner, som er bommens øjne. Den anbringes på traktoren eller på den selvkørende sprøjte, og den scanner et område på 20 meter til venstre og højre samt 15 meter fremad.

»Det smarte er, at systemet opdager, om der er huller i afgrøden, så bommen ikke pludselig dykker ned og bliver skadet. Eller hvis der er andre forhindringer som en hegnspæl eller en måske glemt pæl fra en landmåler. Så sørger bommen for at komme ovenover forhindringen,« siger Arne Gejl fra Stroco-Agro.

BoomSigt bliver ekstraudstyr til Horsch sprøjter, som i forvejen har producentens BoomControl Pro system, som opnåede en sølvmedalje på Agritechnica i 2013.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.