Horsch uddanner flygtninge

Horsch har på fabrikken i Tyskland ansat 10 flygtninge.

Ledelsen på familievirksomheden Horsch i Tyskland besluttede i februar i år, at et antal unge mennesker med migrant-baggrund skulle ansættes og uddannes på fabrikken, og nu er der netop ansat 10 flygtninge fra Afghanistan, Eritrea, Somalia, Elfenbenskysten og Albanien.

I forvejen beskæftiger fabrikken i Schwandorf cirka 10 procent ikke-tyske medarbejdere. De 10 nyansatte får første arbejdsdag på fabrikken i september.

Ansættelserne kommer, efter at man hos Horsch længe har haft en idé om, at man gerne ville give migranter et fremtidsperspektiv, og nu bliver tankerne altså omsat til handling. Som en del af ansættelsen følger også et sprog- og kulturkursus under betegnelsen »Schwandorfer Interkulturelles Ausbildungsprogramm«.

»Vi ser det som en forpligtelse at hilse flygtningene velkommen og bidrage til integrationen, så de hurtigst muligt kan lære sproget, arbejde og blive selvstændige medborgere,« siger Cornelia Horsch.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.