Joskin byder ind

Alene i år har den belgiske producent haft besøg af 12.000 interesserede på de moderniserede fabrikker.

Når man efter en storstilet plan har udvidet fabrikkerne og indført nye teknologier, er det tid at invitere kunderne inden for, så de kan se nærmere på herlighederne. Sådan har de også tænkt hos den belgiske producent, Joskin, som fra 2010 til og med 2014, var i gang med en ambitiøs femårsplan, som man nu er nået i mål med.

I løbet af de fem år udvidede man med 45.000 kvadratmeter produktionshaller fordelt på tre fabrikker, ligesom man indførte nye og mere moderne produktionsteknologier, galvaniseringsanlæg, laserskærere og automatiserede reservedelslagre.

I løbet af 2014 havde man besøg af mere end 150 grupper på mellem 15 og 80 personer, og i begyndelsen af indeværende år åbnede man endelig det hele for de besøgende, og tilstrømningen af gæster er ifølge eventmanager Muriel Joskin kommet bag på arrangørerne. Foreløbig har man i år haft besøg af mere end 12.000, både belgiere og professionelle kunder fra udlandet.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.