Læssemaskine har sjælden succes med eldrift

Den eldrevne Weidemann læssemaskine vises på E&H messen i Herning.

Nogle gange kan modtagelsen af en eldrevet maskine være lidt lunken, men det har man ikke oplevet hos Stemas Maskinsalg. Den nye eldrevne læssemaskine, Weidemann eHoftrac er blevet godt modtaget overalt, hvor den er blevet vist, og snart kan den også opleves på E&H ’15, fagmessen for entreprenør- og anlægsbranchen 7.-9. maj i Herning.

»Weidemann eHoftrac er blevet en succes af de sjældne, og nu lader vi den føre sig frem på E&H ’15 i Herning. Vi har fået forhåndsmeldinger om, at ganske mange vil omkring Stemas-standen for at tjekke den elektriske maskine. Så vi sætter stikket i og sørger for, at læsseren er fuldt ladet op til begivenheden,« siger salgschef Robert Kjærgaard hos Stemas.

Weidemann er fortsat ene i branchen med en læssemaskine uden udstødning og med lavt støjniveau - og med meget lave driftsomkostninger.

Weidemann eHoftrac 1160 er baseret på den klassiske Hoftrac 1160. Den arbejder op til seks timer på en opladning, vejer 2.350 kg og har en tiplast på 1348 kg.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.