Maskinen til mange frø-valg

Maskinhandler Indkøbsringen stiller på Landsskuet med såmaskinen Kuhn Espro »mix« og en presser med lavt kraftbehov.

Når MI, Maskinhandler Indkøbsringen, stiller grejet op på Landsskuet i Herning, bliver det blandt andet med en ret så populær disksåmaskine fra Kuhn, nemlig Espro 4000 RC ”mix”. Den har todelt beholder, så der er mulighed for at så såsæd og placere gødning.

- Espro er blevet en bestseller på det danske marked, og nogle af grundene til det er, at den lægger kernerne præcist på grund af Crossflex såskærene, hvilket resulterer i ensartet fremspiring og topudbytter, siger salgskonsulent Christian Kyhn Lorenzen, MI, der også slår på importørens engagement i frøløsninger.

- Det står højt på dagsordenen hos os, og vi mener godt, at vi kan kalde os for ukronet verdensmester i professionelle løsninger. Vi har kørt utallige tests og deltaget i grovfoderekskursionen med blandt andet ’varde-frøså’-løsningen med en rækkeafstand på 7,5 centimeter, hvor Esproen og denne MI-løsning fik top karakter. Vi er nok også de eneste, der har vores eget katalog om udelukkende forskellige frøløsninger, siger Christian Kyhn Lorenzen.

Mindre diesel

MI medbringer også den nyeste presser, nærmere bestemt Kuhn SB 1290ID med det patenterede twinpack system, som er medvirkende til et lavt brændstofforbrug.

- Hele snakken om afgifter for CO2-udledning, grøn omstilling, og om det er relevant med 400+ hestekræfters traktorer i fremtiden i forhold til det arbejde, vi skal udføre, og de udgifter, det medfører, rammer denne maskine spot-on, siger han.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.