Normalt duellerer maskinerne i højden – men nu er de mødt i retten

Manitou og JCB er uenig om patentrettigheder på funktioner på nogle gaffeltrucks.

De to store løfteudstyrs-producenter Manitou og JCB mødes for tiden en del i retssale.

Ifølge mediet Farm Equipment har en retsinstans i Paris netop tildelt JCB en erstatning på 150.000 euro for Manitous overtrædelse af patentrettigheder på en funktion på en gaffeltruck.

Tager man selskabernes størrelse i betragtning med tusindvis af ansatte og store milliardomsætninger, så er sagen er meget lille sag, der hører til hverdagen i branchen, hvor producenterne på skift er meget opmærksomme på, om konkurrentens produkter læner sig om af egne patenter.

Ifølge Manitou’s pressemeddelelse om sagen, så vedrører overtrædelsen et produkt, der udgik af produktionen tilbage i 2017, og derfor får sagen ingen følger for det nuværende produktprogram.  

I sagen var der også spørgsmål om andre patenter, som retten ikke syntes var en overtrædelse af JCB’s produkter.

JCB har også indbragt Manitou for flere retsinstancer for patentovertrædelser i Italien, Frankrig og Storbritannien, oplyses det.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.